Annonce
Danmark

Minister: Fællesskabet må tage over når forældre ikke magter børnene

Astrid Krag
Kommuner bruger alt for meget energi på forebyggende indsatser i familier, hvor børnene ender med at blive anbragt alligevel, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag og læner sig op ad en ny analyse.

Tvangsanbringelser: Når børn bliver anbragt i en plejefamilie eller på en døgninstitution, så har der som regel været en lang forhistorie, hvor kommunen har forsøgt at hjælpe familien til selv at kunne give barnet den nødvendige tryghed.

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør i dag en nye analyse, som viser, at 80 procent af de 3-17 årige børn og unge, der bliver anbragt uden for familien for første gang, allerede havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning i løbet af de seneste fire år. Blandt de 0-2 årige var det 56 procent.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag mener, at analysen er et svar på den kritik, der har været rettet mod statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringens udmelding om at fjerne flere børn tidligere fra hjem, hvor de mistrives.

- Det bliver efterlyst, at vi skal forebygge først, men analysen her viser jo, at i rigtigt mange tilfælde har man forsøgt en forebyggende indsats eller en foranstaltning. Den viser også, at der er en stor gruppe børn, hvor der er blevet underrettet gentagende gange i årene op til en anbringelse, siger ministeren og peger også på, at børnene alt for tit ikke bliver hørt i den slags sager.

- Det bekræfter mig i, at vi i for mange tilfælde griber for sent ind, når børn mistrives, og det bekræfter mig i, at vi skal hjælpe flere børn tidligere, siger social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S).

Annonce

Analysen kort

Cirka 80 procent af de førstegangsanbragte børn og unge (3-17 år) havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning på et tidspunkt i perioden 2014 og frem til, de blev anbragt uden for hjemmet i 2018. Blandt de 0-2-årige var det 56 procent.

Hver femte af de 3-17-årige førstegangsanbragte i 2018 havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

Blandt de 9-11-årige var det hvert fjerde barn, der havde modtaget en forebyggende foranstaltning i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

Hele analysen offentliggøres på sim.dk

Anbringelse er forebyggelse

Kunne analysen ikke også vise, at systemet virker? At der bliver handlet på indberetninger, selv om indsatsen ikke virker i alle tilfælde?

- Selvfølgelig skal vi forebygge tidligt og gerne allerede før fødslen i de vordende familier, hvor vi kan se, at der vil være udfordringer. Hvis det bedste for barnet er at komme til nogle voksne, som kan tage ordentlig vare på det, så er det ikke i barnets tarv, at vi først hjælper forældrene med hvad de nu har af problemer med misbrug eller hvad det er. Barnets behov kommer først, siger Astrid Krag.

Hvis kommunerne handler for sent, hvordan forestiller du dig så, det skal være i fremtiden. Skal man fjerne et barn allerede ved første underetning eller hvad?

- Det skal jo være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Men når der er den opfattelse derude, at opgaven er at gøre hvad man kan for at forebygge anbringelser, så kommer man til at ramme forkert i alt for mange tilfælde. Det her handler også om at få det slået fast, så det ikke kan misforstås, at en anbringelse godt kan være det mest forebyggende, for det, vi forebygger, det er mistrivsel hos barnet.

Forældre skal ikke skånes

Kunne det ikke tænkes, at løsningen ikke er flere tvangsanbringelser, men at de forebyggende foranstaltninger og indsatser skal være bedre?

- Jeg tror, begge ting er vigtige. Derfor har vi også sat 21 millioner kroner af til forskning i effekten af tidlige indsatser. Men vi skal have slået fast, at det ikke handler om at gøre det, der er mindst indgribende for forældrene, men at gøre det rigtige for barnet.

Risikerer I ikke at komme til at fjerne børn fra en familie, som kunne være lykkedes med den rigtige hjælp?

- Selvfølgelig er forældrene de første til at beskytte og varetage et barns interesser, men når forældrene så ikke magter det, så har fællesskabet et ansvar for at tage over. I dag er vi ikke gode nok til at handle i tide og til at få barnets stemme ind i de her sager, siger social- og indenrigsministeren.

Hun ser ikke de gode argumenter for at lade familien og først anbringe et barn, når der ikke er andre muligheder:

- Når børnene først anbringes som 16-årige, så har de fået så mange skader af for mange mår med for hårde oplevelser og voksne, som ikke har taget vare på dem. Vi ved bare, at de første år i et barns liv er fuldstændig afgørende for deres udvikling, siger Astrid Krag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce