Annonce
Danmark

Minister åbner op for sen optagelsesprøve til gymnasiet

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen giver unge, som sent beslutter sig for gymnasiet, mulighed for at komme til optagelsesprøve.

Unge, som sent ombestemmer sig og alligevel vil i gymnasiet, får nu mulighed for også at komme til optagelsesprøve i september eller oktober måned.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en meddelelse på ministeriets hjemmeside.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) beslutning drejer sig om at give elever, som først nu søger om optagelse i gymnasiet, mulighed for også at komme til en optagelsesprøve.

Det drejer sig for eksempel om efterskoleelever eller elever i 10. klasse, der har fortrudt dette valg og i stedet vil i gymnasiet.

De elever skal under de nye regler til en optagelsesprøve for at kunne optages. Problemet er, at sidste optagelsesprøve blev afholdt 16. august. De pågældende elever var derfor ellers tvunget til at vente til næste år med at søge om optagelse.

- Det er et klokkeklart eksempel på, at unge fanges i en uddannelsesblindgyde på grund af unødigt bureaukrati.

- Derfor giver regeringen nu de unge, som har ombestemt sig og gerne vil i gymnasiet, en mulighed for at gå til optagelsesprøve, udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil på ministeriets hjemmeside.

Gymnasierne kan selv beslutte, hvornår prøven skal afholdes, men det vil fortsat være centralt stillede optagelsesprøver.

Det vil ikke være muligt for elever, som allerede har været til en optagelsesprøve at gå til en ekstra optagelsesprøve.

En ny optagelsesprøve i efteråret forudsætter, at der er plads på gymnasiet. Er der plads, vil eleven blive kaldt til en optagelsesprøve og efterfølgende samtale.

Gymnasiet afgør efter en konkret vurdering på baggrund af prøven og samtalen, om eleven kan optages.

Det var den tidligere regering, der efter et uddannelsesforlig indførte kravet om, at visse elever skal bestå en særlig optagelsesprøve for at kunne komme på en gymnasial uddannelse.

Prøven er obligatorisk for de elever, som har fået et karaktersnit på under fem i folkeskolen eller kommer fra en prøvefri fri- eller efterskole - uanset om eleven har bestået 9.-klasses afgangsprøve tidligere.

/ritzau/

Annonce
Meddelelse om ekstra optagelsesprøve på ministeriets hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce