Annonce
Mærkedage

Minimalisten Møller har lavet tårnhøj kunst

Billedkunstneren Mogens Riisberg Møller fik i 2014 til opgave at lave en gennemgribende istandsættelse af Klosterkirken i Aalborg. Her kigger kunstneren, der torsdag den 28. november fylder 85 år, på en kegleformet figur, som han har lavet i forbindelse med istandsættelsen. (Arkivfoto) Statens Værksteder For Kunst/Free
Han var en af de første til at lave minimalistisk kunst, og hans skulpturer tårner op i byrum i hele landet. Den 28. november fylder Mogens Riisberg Møller 85.

85 år: Mogens Riisberg Møllers værker står i Randers, København, Aalborg og mange andre byer i Danmark, og hans portræt af dronning Margrethe ligger i punge landet rundt.

Han har fået Thorvaldsen Medaillen, Eckersberg Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han er kort sagt en af de store inden for dansk billedkunst. Torsdag den 28. november kan han fejre sin 85-års fødselsdag.

Mogens Riisberg Møllers kunst kan ses i gallerier, museer og byrum i hele landet, og hans skulpturer er mildt sagt svære at overse.

Ved Søerne i København står en 15 meter høj og to meter bred skulptur af beton. Et stykke oppe på betonfladen er et skævt nøglehul. Skulpturen hedder "Fredens port" og tårner op i det københavnske landskab.

I Hvidovre står den store betonskulptur "Frihedens port", der er formet som en overdimensioneret hæfteklamme.

Mogens Riisberg Møller har lavet de to enorme skulpturer sammen med kunstnerne Hein Heinsen og Stig Brøgger. Trioen dannede i 1974 "Institut for Skalakunst" og var nogle af de første til at lave minimalistisk kunst i Danmark.

Men han har også lavet kendte værker på egen hånd, der er mere abstrakte og eventyrlige.

Går man en tur på Axeltorv i hjertet af København, støder man på ni høje vaser lavet af billedkunstneren. De symboliserer de otte planeter i solsystemet og dværgplaneten Pluto.

En lignende vase - blot en del højere - står på en lille ø i Gudenåen ved Randers Bro, og i Aalborg Klosterkirke har kunstneren udsmykket alt fra gulv til loft.

Hvis man ikke har lagt mærke til en af hans mange store skulpturer, har man nok alligevel set Mogens Riisberg Møllers kunst.

Enhver, der har en 10'er eller 20'er fra 2001 til 2010 i lommen, bærer rundt på et Riisberg Møller-værk. Billedkunstneren står bag det portræt af dronning Margrethe, som mønterne bærer.

Mogens Riisberg Møller blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1962 til 1966 og var senere professor på akademiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce