Annonce
Mærkedage

Minimalisten Møller har lavet tårnhøj kunst

Billedkunstneren Mogens Riisberg Møller fik i 2014 til opgave at lave en gennemgribende istandsættelse af Klosterkirken i Aalborg. Her kigger kunstneren, der torsdag den 28. november fylder 85 år, på en kegleformet figur, som han har lavet i forbindelse med istandsættelsen. (Arkivfoto) Statens Værksteder For Kunst/Free
Han var en af de første til at lave minimalistisk kunst, og hans skulpturer tårner op i byrum i hele landet. Den 28. november fylder Mogens Riisberg Møller 85.

85 år: Mogens Riisberg Møllers værker står i Randers, København, Aalborg og mange andre byer i Danmark, og hans portræt af dronning Margrethe ligger i punge landet rundt.

Han har fået Thorvaldsen Medaillen, Eckersberg Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han er kort sagt en af de store inden for dansk billedkunst. Torsdag den 28. november kan han fejre sin 85-års fødselsdag.

Mogens Riisberg Møllers kunst kan ses i gallerier, museer og byrum i hele landet, og hans skulpturer er mildt sagt svære at overse.

Ved Søerne i København står en 15 meter høj og to meter bred skulptur af beton. Et stykke oppe på betonfladen er et skævt nøglehul. Skulpturen hedder "Fredens port" og tårner op i det københavnske landskab.

I Hvidovre står den store betonskulptur "Frihedens port", der er formet som en overdimensioneret hæfteklamme.

Mogens Riisberg Møller har lavet de to enorme skulpturer sammen med kunstnerne Hein Heinsen og Stig Brøgger. Trioen dannede i 1974 "Institut for Skalakunst" og var nogle af de første til at lave minimalistisk kunst i Danmark.

Men han har også lavet kendte værker på egen hånd, der er mere abstrakte og eventyrlige.

Går man en tur på Axeltorv i hjertet af København, støder man på ni høje vaser lavet af billedkunstneren. De symboliserer de otte planeter i solsystemet og dværgplaneten Pluto.

En lignende vase - blot en del højere - står på en lille ø i Gudenåen ved Randers Bro, og i Aalborg Klosterkirke har kunstneren udsmykket alt fra gulv til loft.

Hvis man ikke har lagt mærke til en af hans mange store skulpturer, har man nok alligevel set Mogens Riisberg Møllers kunst.

Enhver, der har en 10'er eller 20'er fra 2001 til 2010 i lommen, bærer rundt på et Riisberg Møller-værk. Billedkunstneren står bag det portræt af dronning Margrethe, som mønterne bærer.

Mogens Riisberg Møller blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1962 til 1966 og var senere professor på akademiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];