Annonce
Udland

Mindst 12 er druknet og 25 savnes efter forlis i Indien

Sanjay Kanojia/Ritzau Scanpix
Båd med over 60 om bord kæntrede på flod i den sydøstlige indiske delstat Andhra Pradesh.

En sightseeingbåd med over 60 personer om bord kæntrede søndag på en flod i det sydøstlige Indien, skriver nyhedsbureauet Press Trust of India.

- Mindst 12 er druknet og mindst 25 savnes, siger indiske embedsmænd.

Indenrigsministeren i delstaten Andhra Pradesh, M. Sucharita, siger, at der var 61 mennesker om bord på båden - 50 passagerer og 11 besætningsmedlemmer - da den kæntrede på Godavari-floden.

Ulykken skete ved landsbyen Kachuluru, som ligger 380 kilometer øst for delstatens hovedstad, Hyderabad.

Båden var på vej fra Singanapalli til Papikondalu, som er et berømt turistmål.

Der har i den seneste uge været stærke strømninger i floden som følge af nylige oversvømmelser.

Det er uklart, hvad der var årsag til kæntringen, lige som det er uklart, hvordan det lykkedes både at sejle ud med turister trods myndighedernes forbud.

Også færger har forbud mod sejlads, ligesom lokale indbyggere er blevet advaret mod at sejle i deres egne både mellem landsbyerne på bredderne af Godavari.

Overfyldte både og manglende sikkerhedsforanstaltninger medfører ofte drukneulykker Indien - navnligt under den årlige monsunregn.

I maj 2018 omkom 30 mennesker, da en lignende båd med lokale om bord kæntrede nær det sted, hvor søndagens ulykke skete.

Nogle få måneder senere udbrød der brand om bord på en båd med 80 mennesker om bord, men ingen omkom.

Monsuntiden fra juni til september forårsager hvert år mange dødsulykker ved oversvømmelser og kaotiske ødelæggelser.

/ritzau/AP


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce