Annonce
Danmark

Mindre kød truer os på både identitet og køn: Christine brugte kvindelist til at ændre familiens kostvaner

Det var fireårige Saga til venstre i billedet, som inspirerede 35-årige Christine til at skære ned på familiens kødforbrug. Moderen kunne nemlig ikke lokke kødretter i datteren som spæd. Privatfoto
Det er køns- og identitetsnormer og ikke generationskløften, som spænder ben for grønnere kostvaner. Det havde 35-årige Christine Olczyk Petersen luret, hun sagde i starten intet til kæresten, da hun begyndte at udfase kød fra madlavningen.

Kost og klima: - Jeg fortalte det først, da jeg snakkede med en kollega om det, som med den  der klassiske mandestereotype-tilgang spurgte: "Ej, hvad siger din kæreste til det?".

Hun kan næsten ikke få ordene over sine læber af morskab og holder en kort pause.

- Og så måtte jeg bare svare ham: "Det tror jeg faktisk ikke, han har lagt mærke til, han har i hvert fald ikke kommenteret på det."

Annonce

Ordene kommer fra 35-årige Christine Olczyk Petersen, da hun i telefonen skal forklare, hvordan hun fik kæresten med på grønnere kostvanter.

Hendes noget snedige plan for familien på fire i Hvidovre, vender vi tilbage til.

Vil du høre Christine og Hans-Christian selv fortælle om, hvordan kostvanerne blev ændret hjemme hos dem? Og hvem der vidst hvad, hvornår? Så klik her og lyt til Podcasten Danmark.

 

For hvem er du?

Er du manden, som stædigt fastholder sin vante 500 grams bøf, er du ungdommen, som klimastrejker med klimatossen Greta Thunberg, eller er du den midtersøgende husmoder, som foreslår én kødfri dag om ugen?

Måske er du ingen af delene. Alligevel bliver det hurtigt lidt af et enten-eller-minefelt at bekende kulør i debatten om mindre kød på tallerkenen. Sådan kan resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark også tolkes.

Når 1011 bliver spurgt til, hvorvidt de ønsker at reducere deres kødindtag, markerer aldersgruppen 15-30 år sig ambitiøst med næsten halvdelen. Hvorimod danskerne på 50 år og op ligger et stykke under en femtedel.

63 procent af alle adspurgte mener, det er en fælles opgave for forbrugerne og fødevareproducenter at bruge ressourcerne rigtigt. Imidlertid peger de unge mere på virksomhederne, og de 50-årige og op peger på sig selv.

I sidste ende spiser gennemsnitsdanskeren for meget kød, om vi har gjort os tanker om det eller ej.

De unge larmer

Avisen Danmark har derfor spurgt en række adfærdsforskere, om det er en form for generationskløft, som forhindrer os i at kippe samlet med et grønnere kostflag.

- Det klinger hult i mine ører, hvis det er de unge, som går forrest i kampen for at spise grønt. Det kan godt være, de gerne vil det, men så er det fordi, de køber sig til det via fastfood og nemme løsninger. De unge er røvelendige til at lave mad, siger Jesper Clement, som er professor i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School.

Sådan gjorde vi

Artikelserien tager udgangspunkt i en uafhængig spørgeskemaundersøgelse, som SilverBullit Research har lavet på vegne af Meatless Farm til Avisen Danmark.

I undersøgelsen deltager 1011 respondenter fordelt over hele landet, således den er repræsentativ for befolkningen. 511 af deltagerne er kvinder, mens 500 er mænd. Deltagerne er alle over 15 år.

Avisen Danmark har gennem hele processen taget forbehold for, at Meatless Farm har et forretningsgrundlag i at hjælpe danskerne til grønnere vaner. Derfor har vi sikret os helt frie hænder til at behandle undersøgelsens resultater journalistisk. Firmaet har dermed intet at gøre med udformningen af artiklerne.

Det er en gammel kending, at ungdommen er mere omstillingsparate.

- Det har altid været sådan, at de unge råber højt om at ændre verden. Det må vi for guds skyld ikke tage fra dem. De skal have lov til at at tage afstand til mors og fars frikadeller og flytte hjemmefra. De ældres tilbageholdenhed kan jo modsat bunde i en livserfaring om, at de har overlevet andre kriser før klimaforandringerne, siger han.

Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet tager også de unges ihærdighed med et gran salt.

- De unge har det med at larme, og så bliver de mere nedtonede med alderen, når de står med voksenjob, ægteskab og tre små børn. Man skal passe på her, for der er mange myter. Hvis der er nogen, som elsker burger og færdigretter, så er det de unge. Tallene kan også sagtens afspejle, at de unge svarer idealistisk, mens de ældre er mere realistiske, siger han.

Annonce

Kødspisende mænd

Professor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet Jessica Aschemann-Witzel køber heller ikke generationsproblematikken.

- Det vil altid være sådan, at der skal forskellige tiltag til forskellige typer af forbrugere. Men der er en fare i, hvis vi bliver så kritiske overfor hinanden, at vi ikke kan snakke sammen, for så finder vi ingen fælles løsninger, siger hun.

Og i grupperingerne nærmer vi os kødets holdepunkt. Det forklarer Louise Randers, der forsker i forbrugeridentitet og kødforbrug på Aarhus Universitet.

- Den danske identitet spiller en stor rolle i forhold til vores kødforbrug. Det er en kultur, som er svær at forandre. Derfor skal alle grupper på tværs af køn og alder arbejde med det her, men det går igen, at især mænd kan kobles sammen med et stort kødforbrug, siger Louise Randers.

Annonce

Undgå drama med kvindelist

Så vi er virkelig der, hvor rigtige mænd spiser kød, og kvinder spiser salat?

- Traditionelle kønsnormer omkring mad florerer i samfundet, og forskning viser, at en del forbrugere forbinder vegetarisk mad med noget feminint, siger Louise Randers.


- Jeg er muligvis let at snyde, men jeg kan bare konstatere, at det virkede.

36-årige Hans-Christian som blev "snydt" til vegetar-mad


Håbet er dog lysegrønt.

- Men normerne er i opbrud, for flere mænd end tidligere skærer ned på kød, og det udfordrer de klassiske kønsstereotyper og viser, at kødløse tallerkener ikke nødvendigvis signalerer en bestemt kønsidentitet, siger hun.

Hos DTU's Fødevareinstitut som tidligere har opgjort danskernes kødforbrug til 1000 gram om ugen, hæfter seniorrådgiver Sisse Fagt sig også ved kønsrollers tag i kødet.

- Min gamle kæphest er, at især mænd bør spise mindre kød. De tror ikke, de kan leve uden og her må alle sætte ind for at vise mænd, at de kan godt blive mætte og ikke får proteinmangel af at spise mindre kød. Det pudsige er, at rigtig mange kødfri-retter faktisk glider ned hos mænd, det kræver bare lidt kvindelist, siger Sisse Fagt.

Dermed er vi tilbage i røret med Christine Olczyk Petersen. I baggrunden høres børnestemmer, som tilhører døtrene Saga på fire år og Alva på et år, og så er deres far og Christines kæreste, Hans-Christian Jerup Lotz på 36 år, med i samtalen over højtaler-funktionen.

De sidder i Hvidovre, hvor Christine har lagt sine kostvaner om af hensyn til klimaet og som et forsøg på at undgå madspild. Men der måtte kvindelist til for at få husets ene hane med på den grønne kostbølge.

Det hele startede dog hos den førstefødte.

- Da Saga var et halvt år og skulle begynde på fast føde, gad hun ikke grød og mos, så hun endte med at få det, vi andre spiste. Men jeg kunne ikke lokke kød i hende, hvis jeg ikke gemte det i lasagne eller hun kunne få farfars frikadeller, siger Christine Olczyk Petersen.

Familien gør meget ud af at have børnene med i køkkenet, så de selv får en fornemmelse af madlavningsprocessen. Privatfoto

Moderen ville stadig sikre datteren en varieret kost og begyndte at undersøge, hvordan hun kunne lave vegetariske retter, som hele familien kunne spise.

- Først var det helt klart af praktiske årsager, men nu er jeg blev rigtig glad for at undvære kødet, og det giver mig bedre samvittighed, siger hun.

Annonce

Holdt det hemmeligt

Familiens måltider er tit danske retter, hvor kødet i kødsovsen byttes ud med linser eller kyllingen i tarteletfyldet erstattes med ærter og gulerødder. Den overgang gik bare Hans-Christians næse forbi.

- I starten sagde jeg jo ikke noget om det, fordi jeg vidste, han ville være skeptisk. Men han havde slet ikke lagt mærke til det, før jeg sagde det efter den her samtale med min kollega, siger hun.

Kæresten bekræfter forløbet:

- Jeg er muligvis let at snyde, men jeg kan bare konstatere, at det virkede, for jeg savnede og savner ikke kødet. Men da jeg fandt ud af det, lå idéen noget fjernt for mig, og jeg tænkte; "hvorfor nu det?" Siger han.

Men maden er også god uden kød, og når det primært er Christine, som står ved komfuret i huset i Hvidovre, mener Hans-Christian ikke, at han kan tillade at brokke sig.

- Hvis jeg en dag trænger til kød, kan jeg bare gå ud og købe en bøf for mine egne penge, det er ikke værre end det. Men der er sket en opvågning i mig ved, at jeg ikke savner det. Kød er blevet noget, jeg spiser, hvis vi er ude med venner eller jeg har ungerne med hos mine forældre, siger han.

Annonce

Kræver overskud

De nye kostvaner er heller ikke mejslet i granit.

Da Christine ventede barn nummer to, higede hun så meget efter kød, at hun gav efter. Fireårige Saga får ligeledes kød i børnehaven, og Alva tilbydes kødpålæg af og til.

- Det er ærgerligt, at jeg gik tilbage til kødet under min graviditet. Det tog mig faktisk over et halvt år at komme på et grønt spor igen, og jeg har lært, at der skal overskud til at ændre vaner og lave nye retter, for det ligger på vores rygrad at lave boller i karry og spaghetti med kødsovs, siger hun.

Hvis det kikser med en vegetarisk ret, så smører familien en rugbrødsmad, og ellers har parret fået styr på, hvad der hurtigt kan bikses sammen eller tages op af fryseren.

- Hvis vi skal ud til andre, forventer jeg ikke specialkost, jeg vil ikke være til besvær. Enten siger jeg, at der skal være noget grønt tilbehør, eller så tager jeg eksempelvis mine egne squashfrikadeller med, siger Christine.

Valget er for familien personligt, og de ønsker ikke at pådutte andre kostvaner. Børnene må også helt selv bestemme, hvad de vil, når de bliver ældre.

- Det er ingen mission for os, og vi ville aldrig selv være modtagelige overfor en prædiken, siger Hans-Christian.

I stedet har de valgt humor som våben, når andre stiller sig på bagbenene.

- Det har været uvant hos især vores forældre, men så har vi joket med det og præsenteret dem for gode vegetariske retter i det små. De har faktisk altid været åbne over for det og smagt på det, siger Christine

Det er mest børnenes farfar, som holder fast i kødet, men det handler mere om stædighed, påpeger Hans-Christian og griner.

- Så er der jo bare lidt kød til ham, ligesom der bliver serveret kød hos dem. Jeg kunne aldrig drømme om at sætte vores familieforhold over styr, bare fordi min svigerfar spiser kød, siger Christine.

Men noget tyder på, at selv de stædige mandemænd faktisk kan vindes over. Denne sms-besked tikker i hvert fald ind fra Christine, da artiklen er på vej i trykken:

- Der er sket en sjov udvikling i sagen. Da min svigerfar blev spurgt til madønsker hos Hans-Christians søster forleden, svarede han: "Noget vegetarisk". Han er åbenbart ikke så bange for det mere, skriver hun akkompagneret af en overrasket smiley.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Nostalgifestivalen møder kritik: Holder I det skjult, at ingen af hovednavnene kommer?

Leder For abonnenter

Lemvig Kommune kunne lære noget af Holstebro

Holstebro

Corona: Smitten har igen fået fat i Holstebro

Struer

Lækkerbisken til cykelfans: Mark Cavendish åbner ballet i Struer

Struer For abonnenter

Banken forlanger sikkerhed for, at politikere fra byrådet holder sig fri af både hvidvask og terrorisme

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Danmark

Omfattende feriehjælp til fattige familier: - En kæmpe håndsrækning, det er min første ferie sammen med alle børnene

Erhverv

Borbjerg-købmand tager konkurrencen op: Udvider for 2,5 millioner kroner

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Kultur

Hovednavnet afsløret til Run to the Beat

Holstebro For abonnenter

Nybyggere i klemme: Erhvervsfolk strides om retten til jordstykke og millionfortjeneste

Struer

Rådgivning for fædre åbner igen

Annonce