Annonce
Mindeord

Mindeord om Henrik Brock Hoffmeyer: En ildsjæl har stemplet ud

Henrik B. Hoffmeyer var en ildsjæl, som alle planlæggere, politikere og mange af Dagbladets læsere lærte at kende. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Mindeord: Jes Christian Jessen, formand for BY & LAND i Holstebro, skriver mindeord om Henrik Brock Hoffmeyer.

En ildsjæl har stemplet ud. Henrik Brock Hoffmeyer døde torsdag d. 20. juni 2019.

Henrik kom til Holstebro i 1971 for at undervise i historie og geografi på Holstebro Gymnasium. Det fortsatte han med indtil 2004, hvor han valgte at gå på pension. Det var dog ikke kun som underviser, man lærte Henrik at kende i Holstebro. Henrik brændte for bygningskultur og byplanlægning, og i 1976 stiftede han Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holstebro. Han blandede sig i byens liv og form og ikke mindst dens planlægning og udvikling. Uopfordret gik Henrik i gang med at registrere bevaringsværdige bygninger i Holstebro Kommune, en registrering han fortsatte i foreningen BY & LAND, så den nu omfatter hele kommunen.

Henrik Hoffmeyer var en ildsjæl, som alle planlæggere, politikere og mange af Dagbladets læsere lærte at kende. Han brændte for at gøre Holstebro kendt som en moderne handelsby, med fornemt bevaret middelaldergadeforløb, provinsielt udtryk, og samtidig uddannelses- og kulturby.

Henrik var med til at skabe "Her var engang", et projekt hvor man den sidste onsdag i måneden fra klokken 17-18, mødtes uden for en bygning eller på et sted, hvor man kunne høre forskellige historier om netop denne lokalitet. Henrik var en ivrig debattør og virkede også som klummeskriver i Dagbladet, han brændte for Holstebro.

Selvom han i 2014 vendte tilbage til Holte, vedblev han med at være Holstebroer, selv om han aldrig blev kåret som årets Holstebroer, og fortsatte med at kæmpe for en positiv udvikling i byen.

I BY & LAND i Holstebro har vi meget at takke Henrik for, og vi vil savne ham. De sidste år af Henriks liv var en kamp mod svær sygdom, som var hård både for Henrik men også for hans kone Ulla.

Jeg har mistet en fagkollega, en debatpartner og ikke mindst en kær ven. Holstebro har mistet sin vagthund.

Æret være Henrik Brock Hoffmeyers minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce