Annonce
Navne

Mindeord fra et barnebarn: Kærlighed staves B e d s t e m o r

Foto: Scanpix.

Ulfborg: Dagbladet har modtaget nedenstående tale/mindeord over Erna Boutrup, Ove Krarupsvej 9, Ulfborg, af barnebarnet Camilla Boutrup Mathiasen, Vintervej 135 st., Aarhus V:

Erna Boutrup stammer fra Ringkøbing. Hun blev født den 10. juli 1947 og døde den 5. april 2021, 73 år gammel.

Om baggrunden for talen skriver Camilla: "Min bedstemor havde altid kaffe på kanden, knus at give og ord at dele ud af til støtte og omsorg. Min bedstemor og bedstefar, Jørgen Lunde Boutrup, er mine absolutte største inspirationskilder til livet og ægteskabet, hvilket ikke siger så lidt, når jeg i skrivende stund er 28 år, universitetsstuderende og stadig forholdsvis nygift.

Annonce

Børn, og børnebørns venner og kærester følte sig velkomne, set, hørt, rummet og mødt i deres selvskab. Mine venner/inder kalder dem alle for ’bedstemor og bedstefar’, hvilket alle andre der har mødt dem mere end to gange også er tilbøjelige til. For sådan var de, sådan var hun; alles bedstemor.

Camilla holdt talen lige efter bisættelsen:

Bedstemor

"Hvordan staver man til kærlighed? Eller rettere: Hvordan gør man, hvis man gerne vil stave til kærlighed?

Jeg kan komme i tanke om tre måder, man kan gribe opgaven an på:

1. Man staver det, lige ud ad landevejen: K Æ R L I G H E D.

2. Man staver det, men på en alternativ måde, der rummer ordets betydningen: B E D S T E M O R.

3. Man dropper tanken om at stave det, men vælger i stedet at hvile i troen på at man kan mærke den, at man tør mærke den; i de mennesker vi kender, elsker og savner. I minderne, i værdierne vi lærte af dem, og så hos dem.

Kære Bedstemor - og bedstefar.

Ja, talen er også til dig, kæreste bedstefar, for I mine øjne var I to af en enhed. Hvis jeg blev bedt om at beskrive det tryggeste og kærligste sted på jorden - ville jeg beskrive duften af jeres kaffe, jeres hjem, jeres nærvær, jeres stemmer... jer.

Tak for alt hvad I sammen har givet mig og alle andre, som I har mødt. Tak for ubetinget kærlighed og tryghed. Tak for timelange snakke, om både vigtige - og knap så vigtige emner. Tak for altid, ALTID, at tro på mig og mine evner. Særligt når jeg ikke selv kunne. Jeg kan med fuldstændig overbevisning sige, at jeg ikke havde været den jeg er i dag, uden alt det I har givet mig med - og det er jeg så evigt taknemlig for.

I vil altid være mit helt store forbillede, for mit ægteskab. Jeg husker så tydelig at du bedstefar, i din tale til jeres guldbryllup takkede bedstemor for den morgenkaffe hun altid lavede til dig. Jeg kan huske hvordan bedstemor, gentagende gange efter jeg blev forlovet fortalte hvilken glæde og gave det er, at være to der følges ad igennem livet.

Bedstefar - selvom du nu, selv står for at brygge kaffen, så er jeg overbevist om at hun vil være med i hver eneste dråbe. Ikke fysisk, desværre, men jeg tror på du stadig vil kunne mærke hende, i den kæmpe kærlighed hun havde til dig, og lagde i at nusse om dig - eksempelvis når hun nynnende stod i køkkenet og lavede morgenkaffe. Jeg er overbevist om, at den kærlighed vil blive i både kaffen og duften, ligegyldigt hvilke hænder der brygger den.

Der var så meget mere vi skulle opleve, alle sammen, men også bare os fire. Der var sejre der skulle fejres, og kram der skulle krammes, kærlighed der skulle gives.

Heldigvis, kan det stadig nåes.

Skal jeg være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke om jeg tror på et liv efter døden, eller på tanken om at vi alle mødes igen for enden af regnbuen. Men jeg tror på energier. Jeg tror på kærlighed. Jeg tror på at vi lever videre i hinanden, i vores minder, værdier, vores historier, i de ting vi har lært, set og oplevet sammen. Jeg tror på at dem vi har mistet, stadig er her, i kraft af den kærlighed vi har turde mærke og som vi vælger at bevare.

Så kære bedstemor. Du gjorde en forskel, du var den mest inspirerende, kærlige, rummelige og livsbekræftende kvinde i mit liv. Tak for alt du var, og alt hvad du fortsat kommer til at være i mit liv. Du kan ikke længere fysisk holde min hånd, kramme mig, eller tage telefonen når jeg ringer. Du kan ikke ae mig over håret, tørre tårerne væk med hånden, eller smitte mig med din skønne latter. Men du vil altid være her! For jeg vil altid huske dig, og fortsat give dig plads i mit liv. Kære bedstemor, jeg vil altid elske dig. Jeg mærker dig, og jeg vil altid bære dig med mig, så du kan få din nysgerrighed stillet og se hvilke ting der fortsat venter mig i livet.

Jeg glæder mig, til at opleve en masse ting med dig i ånden, og bedstefar i hånden.

Jeg lover, at selv mine børn, kommer til at vide hvem du var - i mine fortællinger om dig, igennem familiens minder og i de værdier jeg efter inspiration fra dig og bedstefar, ønsker at bringe med videre i livet.

.. OG jeg lover, at blive ved med at mærke kærligheden."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce