Annonce
Vinderup

Nyt sejlerhus og nye badehuse i støbeskeen: Million-planer på tegnebrættet i Handbjerg

Der er store planer i støbeskeen på Handbjerg Marina. Arkivfoto
Der er store planer i støbeskeen på Handbjerg Marina, der håber at kunne få finansieret nye bygninger på havnen.

Handbjerg: Der er sket meget siden indvielsen af Handbjerg Marina den 17. maj 2014. Antallet af solgte bådpladser er gået fra 130 i 2014 til 155 i år, og den udlejning af pladser, som marinaen administrer, er ligeledes gået den rigtige vej for marinaen.

- Bare her de seneste uger har vi udlejet ti pladser, siger Johannes Ruby, bestyrelsesmedlem i Handbjerg Marina.

Sidste år indviede marinaen den nye bro E, så kapaciteten voksede med cirka 20 både. Som det er lige nu, er der ingen planer om at udvide bådkapaciteten. Men der er andre "store" planer i støbeskeen.

- Vi har en kæmpestor plan om et nyt sejlerhus og nye badehuse, forklarer Johannes Ruby, der anslår, at det samlet er et projekt til otte til ti millioner kroner, som den arkitekt, der er på opgaven, er i gang med at søge om fondsmidler til.

- Der ligger tegninger og alting på det, men projektet bliver først sat i gang, når vi har det finansieret, og arkitekterne går i gang med at søge - her efter sommerferien, siger han.

Annonce

Mere plads og mødelokale

Vinterbadeklubben har tidligere givet udtryk for, at den ønsker sig mere plads.

- Vi har fantastisk mange vinterbadere, og de kunne være det dobbelte, hvis de havde bedre faciliteter, siger han om de fire små "skure", som vinterbadeklubben råder over. Klubben har tidligere fortalt til avisen, at man ugentligt må sige nej til to til tre nye medlemmer, hvis ikke klubben skal blive overrendt.

Samtidig har de mange sejlere på marinaen ytret ønske om et sted at mødes.

- Vi skal have lavet et ordentligt sted til dem - et sted, så sejlerne har et mødelokale, siger han.

Styrket profil

Bestyrelsesmedlemmet håber, at de to projekter kan påbegyndes allerede til næste år - med færdiggørelse i 2021.

- Sidste år var vi oppe i nærheden af 100.000 besøgende gæster og i år får vi vel omtrent det samme. Så de her projekter er der ganske enkelt behov for, hvis marinaen fortsat skal udvikles, siger han.

Han er ikke i tvivl om, at byggeriet vil styrke havnens profil:

- Det bliver et signalbyggeri. Sådan noget folk kører efter, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce