x
Annonce
Erhverv

Milliardtunge advokatregninger tynger Goldman Sachs-regnskab

Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
2019 blev ikke et jubelår for Goldman Sachs på samme måde som 2018, hvor overskuddet slog rekord.

Finanshuset Goldman Sachs har lagt en ordentlig pose penge til side, og det gør ondt værre for et 2019-regnskab, der i forvejen var præget af skrumpende omsætning og overskud.

Investeringsbanken har lagt ifølge nyhedsbureauet AFP lagt næsten 7,5 milliarder kroner til side til forskellige juridiske udgifter. Det sker i forbindelse med bankens regnskab for sidste kvartal i 2019.

Kvartalet lukker et år, hvor omsætningen i Goldman Sachs er gået fra 36,62 milliarder dollar til 36,55 milliarder dollar. Forskellen svarer til lidt under 50 millioner kroner.

Men fordi finanshusets mange forskellige forretningsområder er blevet dyrere i omkostninger, er faldet på bundlinjen endnu større.

Her er nettoindtjeningen faldet, fra det der svarer til 70 milliarder kroner sidste år, til nær 57,5 milliarder kroner. Det skal ses i sammenhæng med, at 2018 gav et rekordstort overskud.

Goldman Sachs tjener penge på en stor vifte af produkter. Det gælder blandt andet ud- og indlån, kapitalforvaltning, børsnoteringer samt køb og salg af virksomheder.

I Danmark er Goldman Sachs måske bedst kendt for sin rolle i statens salg af aktier i det daværende Dong Energy, der i dag hedder Ørsted.

I 2013 købte Goldman Sachs sig ind for otte milliarder kroner for 18 procent af selskabet. Fire år senere havde investeringsbanken solgt de sidste af sine aktier.

Sammenlagt solgte Goldman Sachs aktier i Dong Energy for 20,4 milliarder kroner. Det svarer til et afkast på 155 procent på fire år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce