Annonce
Mærkedage

Milliardær på at kritisere andres talent

I 2018 fik Simon Cowell en stjerne på Hollywoods berømte Walk of Fame. Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Simon Cowell blev kendt som kongen af nedrige kommentarer på talentprogrammer på tv, ikke mindst "X Factor". Den tidligere musikmand fylder 60 år 7. oktober.

60 år: Han havde allerede haft succes i musikbranchen og tjent sine første millioner pund.

Men da Simon Cowell i 2001 blev dommer på tv-programmet "Pop Idol" på engelsk tv, skruede han bissen på og ramte en guldåre.

Den spydige brite fylder 60 år mandag den 7. oktober, og hvis han sætter sig til at tælle sine penge der, når han nok at fejre mange flere fødselsdage, før han er færdig. Han anslås at være godt 4 milliarder kroner værd.

Karrieren startede i musikbranchen i 1980'erne og 1990'erne. Her stod han for at finde og udvikle kunstnere med hitpotentiale. Blandt andet gav han pladekontrakter til grupperne Westlife og Five.

Det store gennembrud kom i "Pop Idol" i 2001. Her blev han hurtigt kendt for verbale nedslagtninger af de til tider håbløse sangtalenter, der stod foran ham og de andre dommere.

Bag kameraet arbejdede Simon Cowell effektivt - og tænkte stort.

"Pop Idol" blev en seermagnet og udbredt til talrige andre lande. Og han var med til at skabe lignende tv-koncepter.

Ikke mindst "X Factor" og "America's Got Talent" voksede sig kæmpestore - begge selvfølgelig også med ham som skarptunget dommer og trækplaster.

Alle tre koncepter nåede vidt og bredt ud - også til Danmark som "Idols", "X Factor" og "Danmark har talent".

Og ikke mindst til USA, hvor Simon Cowell nåede at fylde så meget, at han to gange har været på Time Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker.

Seneste projekt fra hans hånd er et dansetalentshow, "The Greatest Dancer". Også det kommer til Danmark inden længe. Hovedpræmien er en plads i "Vild med dans" - et koncept, Simon Cowell trods alt ikke har skabt.

Annonce
Forfriskende ærlig eller unødvendigt ond i sulet? Simon Cowell delte meninger som dommer i blandt andet X Factor. Fred Prouser/Reuters
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce