Annonce
Mærkedage

Milliardær på at kritisere andres talent

I 2018 fik Simon Cowell en stjerne på Hollywoods berømte Walk of Fame. Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Simon Cowell blev kendt som kongen af nedrige kommentarer på talentprogrammer på tv, ikke mindst "X Factor". Den tidligere musikmand fylder 60 år 7. oktober.

60 år: Han havde allerede haft succes i musikbranchen og tjent sine første millioner pund.

Men da Simon Cowell i 2001 blev dommer på tv-programmet "Pop Idol" på engelsk tv, skruede han bissen på og ramte en guldåre.

Den spydige brite fylder 60 år mandag den 7. oktober, og hvis han sætter sig til at tælle sine penge der, når han nok at fejre mange flere fødselsdage, før han er færdig. Han anslås at være godt 4 milliarder kroner værd.

Karrieren startede i musikbranchen i 1980'erne og 1990'erne. Her stod han for at finde og udvikle kunstnere med hitpotentiale. Blandt andet gav han pladekontrakter til grupperne Westlife og Five.

Det store gennembrud kom i "Pop Idol" i 2001. Her blev han hurtigt kendt for verbale nedslagtninger af de til tider håbløse sangtalenter, der stod foran ham og de andre dommere.

Bag kameraet arbejdede Simon Cowell effektivt - og tænkte stort.

"Pop Idol" blev en seermagnet og udbredt til talrige andre lande. Og han var med til at skabe lignende tv-koncepter.

Ikke mindst "X Factor" og "America's Got Talent" voksede sig kæmpestore - begge selvfølgelig også med ham som skarptunget dommer og trækplaster.

Alle tre koncepter nåede vidt og bredt ud - også til Danmark som "Idols", "X Factor" og "Danmark har talent".

Og ikke mindst til USA, hvor Simon Cowell nåede at fylde så meget, at han to gange har været på Time Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker.

Seneste projekt fra hans hånd er et dansetalentshow, "The Greatest Dancer". Også det kommer til Danmark inden længe. Hovedpræmien er en plads i "Vild med dans" - et koncept, Simon Cowell trods alt ikke har skabt.

Annonce
Forfriskende ærlig eller unødvendigt ond i sulet? Simon Cowell delte meninger som dommer i blandt andet X Factor. Fred Prouser/Reuters
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce