Annonce
Læserbrev

Miljøpolitik. Er der noget der hedder miljøinfluenza?

Debat: Jeg synes, det er en rigtig god ide, vi laver kloge miljøtiltag. Vi skal nok bare passe på, at vi ikke samtidig bliver bombet 50 år tilbage. Karsten Filsø har i flere medier været fremme med eventuelle miljøzoner i Holstebro by, med deraf følgende begrænsninger af køretøjer i midtbyen. Hvis et sådant tiltag skulle have bund i fornuft, måtte det vel være fordi der var væsentlig større problemer med luftforureningen i midtbyen, end uden for byen. Nu er Holstebro by jo ikke karakteriseret med store højhuse, hvor luften ikke kan cirkulere, jeg oplever tit at luften er meget i bevægelse. Jeg har aldrig hørt eller fornemmet, at luften i Holstebro skulle være hverken usund eller dårlig. Hvis det er rigtigt, må man hellere lave tiltag, som dækker hele kommunen.

Jeg har 36,0 kilometer til Holstebro,- jeg tror ikke, det ville hjælpe overhovedet, hvis jeg efter 35,7 kilometer parkerede bilen og gik de sidste 300 meter. Hvad med udledningen på de 35.7 kilometer? Var det ikke bedre, at jeg udskiftede bilen til en, der udledte mindre co2. Jeg ville i øvrigt heller ikke, en regnfuld og blæsende dag, bryde mig om det,- så ville jeg komme til at tænke på KF og måske også lidt miljøinfluenza. Der kommer nok ikke en letbane forbi hver femte minut. Århus er for resten cirka otte gange større end Holstebro. København er cirka 20 gange større. KF var blevet inspireret af udvalgets tur til Bergen. Bergen ligger i et hul, Holstebro ligger i et fladt og forblæst Vestjylland.

Mon ikke vi de kommende år vil se en reduktion af brugen af fossile brændstoffer som drivmiddel til vore køretøjer. Kommunen kunne gå forrest med eksempelvis udskiftning af bilflåden i hjemmeplejen, men også andre køretøjer, som endnu ikke er i mål. Jeg er enig med de politikere, der siger, at afgiftspolitikken skal afspejle den vej, vi gerne skal. Det nytter jo ikke noget, hvis afgiften på el-biler er ligeså stor, eller større, end på andre biler, hvis man vil adfærdsregulere udviklingen.

Jeg synes i øvrigt, det er tankevækkende, at KF hellere vil forbyde kørsel i Holstebro by end fremme den grønne omstilling, så co2-udledningen bliver reduceret. Jeg har svært ved at glemme, at KF stemte nej til Holstebro Kommunes bedste vindmølleplacering,- der lagde tonsvis af co2-besparelser. Oven i købet stemte KF ja til, at kommunen skulle bruge over 500.000 kroner på en dybdegående undersøgelse af selv samme vindmølleområde. Det giver ikke mening, og jeg har svært ved at se ”den røde tråd”.

Vi har ikke drøftet spørgsmålet om miljøzoner endnu i Venstre, derfor står læserbrevet for min regning. Jeg stemmer ikke ja til at sætte bomme op ved ringvejen, eller begrænse adgangen til byen af visse køretøjer. Jeg er sikker på, at folk i så fald vil køre andre steder hen. Derimod håber og tror jeg, at bilparken fortsat bliver mindre usund.

Jeg er ikke i tvivl om, at miljøindsatser er kommen for at blive, men overdreven overbudspolitik skal vi nok hjælpe hinanden med at begrænse.

Annonce
Aksel Gade. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];