Annonce
Holstebro

Miljøministeren hentede inspiration hos plastgigant

Miljøminister Lea Wermelin besøgte torsdag plastvirksomheden Færch for at få inspiration til genanvendelse af plast. Her får hun inputs fra borgmester H.C. Østerby og Jesper Emil Jensen, Regional CEO hos Faerch. Foto: Christian Gnutzmann.
Miljøminister Lea Wermelin var torsdag på besøg hos Færch. Her fik hun et indblik i, hvordan det står til med genanvendelsen af plast i praksis.

Holstebro: Færch er en af landets absolutte sværvægtere, når det kommer til at producere plastemballage til fødevareindustrien, og virksomheden har investeret kraftigt i at genanvende plast.

Derfor lagde miljøminister Lea Wermelin torsdag vejen forbi fabrikken i Holstebro.

- Vi skal have genanvendelsen af plastik op og forureningen af plastik ned. Mit besøg handler derfor om at få noget inspiration og finde ud af, hvad der skal til, og hvilke muligheder der er, sagde ministeren.

Ifølge Lea Wermelin er der mange danskere, der har lyst til at gøre en konkret forskel. Samtidig efterspørger virksomhederne, at der bliver brugt mere genbrugsplast. Det var derfor vigtigt for hende at komme udenfor ministeriets mure og snakke med dem, der for alvor har en finger på pulsen.

- Færch er jo en af de virksomheder, der er længst fremme. Derfor er det vigtigt for mig at høre om deres erfaringer, så vores affaldsløsning bliver god for både borgerne og miljøet, siger hun.

Annonce

Den grønne førertrøje

På torsdagens besøg skulle Lea Wermelin have en opdatering på, hvordan tingene fungerer i praksis og se, hvor langt industrien er kommet i forhold til genanvendelse af plast. Ministeren fik derfor mulighed for at se hele processen fra, at plasten kommer ind, til at der bliver produceret ny emballage.

- For få år siden gik vi og sagde, at vi ikke kan bruge genanvendt plast til vores fødevarer, fordi det skal være af højeste kvalitet, og fødevaren ikke må blive forurenet. Men mit besøg i dag viser jo, at man godt kan få det til at ske, siger ministeren.

Lea Wermelin kørte fra Holstebro med ambitionen om, at Danmark trækker i den grønne førertrøje. For hende er det vigtigt at få vist, at der ikke kun er tale om gode intentioner, men at der rent faktisk bliver gjort en indsats.

- Vi ser jo, hvad man gør her hos Færch, og nu er det min opgave at sørge for, at vi får det foldet ud, så det kan bruges i hele landet, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce