Annonce
Holstebro

Miljøminister skyder forslag ned: Vi kan ikke hegne ulve inde

Lea Wermelin siger, at hun har stor forståelse for, at borgere og landmænd er bekymrede over ulvens tilbagekomst. Den 34-årige miljøminister erklærer sig parat til at se på, om definitionen af en såkaldt problemulv er tilstrækkelig klar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Minister ser det som en opgave at prøve at bygge bro mellem tilhængere og modstandere af genindvandret ulv.

København. Sæt de vilde ulve bag hegn, så de ikke udgør en trussel for hverken mennesker eller husdyr.

Sådan lød det kontroversielle forslag sidste år fra Socialdemokratiets daværende miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Men det er ikke et forslag, den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), har tænkt sig at bære med ind på ministerkontoret.

- Vi har fået en klar vurdering fra ministeriet, og den er, at det ikke vil være i overensstemmelse med reglerne i habitatdirektivet.

- Derfor kan vi ikke gå videre ad den vej, siger ministeren. Ulven, der i 2012 vendte tilbage til den danske natur efter mere end 200 års fravær, er fredet og beskyttet i hele EU.

- Men det er ikke det samme, som at vi ikke politisk skal følge med i udviklingen og lytte til dem, der er bekymrede, og finde en ordentlig forvaltning af området, siger Lea Wermelin. Hun har stor forståelse for de borgere, der er bekymret for rovdyret, som huserer flere steder i Jylland.

- Jeg er selv mor til to små piger, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er noget, der kan give bekymring, siger hun.

Sidste år blev en hunulv skudt og dræbt på en mark uden for Ulfborg, og det satte for alvor følelser i kog hos både tilhængere og modstandere af rovdyret.

Senest er der begået hærværk mod en kirke og nogle byskilte ved Ulfborg, hvor ordene "Blod bliver ikke glemt" er malet med rød maling.

Lea Wermelin tager skarpt afstand fra den form for handlinger og ser det som en af sine opgaver at prøve at mindske spændingerne mellem ulvevenner og -fjender.

- Min opgave vil være at prøve at bygge bro og se, om vi kan lave en forvaltningsplan, hvor vi tager hensyn til både dem, der er bekymrede, og dem, der vil passe på naturen og ulven i Danmark.

Som reglerne er skruet sammen nu, kan der gives tillades til at skyde en såkaldt problemulv. Det er en ulv, der gentagne gange har angrebet husdyr, eller som ikke har udvist den normale skyhed over for mennesker. Men der er ikke givet en eneste tilladelse endnu, og kritikere mener, at definitionen ikke fungerer.

Miljøministeren erklærer sig klar til at se på sagen igen.

- Vi må se på, om definitionen er god nok, for bureaukratisk, eller om den er fin nok i forhold til, at Miljøstyrelsen kan lave en vurdering fra sag til sag. Det er noget af det, jeg vil se åbent på, siger Lea Wermelin.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

112

Butiksindehaver løb butikstyv op

Annonce