Danmark

Miljøminister skyder forslag ned: Vi kan ikke hegne ulve inde

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Minister ser det som en opgave at prøve at bygge bro mellem tilhængere og modstandere af genindvandret ulv.

Sæt de vilde ulve bag hegn, så de ikke udgør en trussel for hverken mennesker eller husdyr.

Sådan lød det kontroversielle forslag sidste år fra Socialdemokratiets daværende miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Men det er ikke et forslag, den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), har tænkt sig at bære med ind på ministerkontoret.

- Vi har fået en klar vurdering fra ministeriet, og den er, at det ikke vil være i overensstemmelse med reglerne i habitatdirektivet.

- Derfor kan vi ikke gå videre ad den vej, siger ministeren.

Ulven, der i 2012 vendte tilbage til den danske natur efter mere end 200 års fravær, er fredet og beskyttet i hele EU.

- Men det er ikke det samme, som at vi ikke politisk skal følge med i udviklingen og lytte til dem, der er bekymrede, og finde en ordentlig forvaltning af området, siger Lea Wermelin.

Hun har stor forståelse for de borgere, der er bekymret for rovdyret, som huserer flere steder i Jylland.

- Jeg er selv mor til to små piger, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er noget, der kan give bekymring, siger hun.

Sidste år blev en hunulv skudt og dræbt på en mark uden for Ulfborg, og det satte for alvor følelser i kog hos både tilhængere og modstandere af rovdyret.

Senest er der begået hærværk mod en kirke og nogle byskilte ved Ulfborg, hvor ordene "Blod bliver ikke glemt" er malet med rød maling.

Lea Wermelin tager skarpt afstand fra den form for handlinger og ser det som en af sine opgaver at prøve at mindske spændingerne mellem ulvevenner og -fjender.

- Min opgave vil være at prøve at bygge bro og se, om vi kan lave en forvaltningsplan, hvor vi tager hensyn til både dem, der er bekymrede, og dem, der vil passe på naturen og ulven i Danmark.

Som reglerne er skruet sammen nu, kan der gives tillades til at skyde en såkaldt problemulv.

Det er en ulv, der gentagne gange har angrebet husdyr, eller som ikke har udvist den normale skyhed over for mennesker.

Men der er ikke givet en eneste tilladelse endnu, og kritikere mener, at definitionen ikke fungerer.

Miljøministeren erklærer sig klar til at se på sagen igen.

- Vi må se på, om definitionen er god nok, for bureaukratisk, eller om den er fin nok i forhold til, at Miljøstyrelsen kan lave en vurdering fra sag til sag. Det er noget af det, jeg vil se åbent på, siger Lea Wermelin.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce