Annonce
Læserbrev

Miljø. Ryd op ved Høfde 42

Susanne Buch Nielsen. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Debat: Som politikere møder vi fra tid til anden borgere, der ikke mener politik nytter noget. Det bliver jo ikke til noget alligevel.

Lige når det kommer til Høfde 42 og forureningen der, så kan vi godt forstå skuffelsen og utålmodigheden.

I et utal af valgkampe har forureningen og oprensningen af den været et tema. Men sker der så noget?

Det gør der heldigvis.

Men ikke alt det der sker, er godt.

Det bedste der er sket på området i den forgangne valgperiode er, at ambitiøse forsøg er igangsat, der indtil videre peger på, at det kan lade sig gøre at rense giftdepoterne på forsvarlig vis. Det er meget positivt og opløftende. På den måde er vi kommet et vigtigt skridt tættere på.

Desværre er der også meget, der er sket, der ikke er godt. Det kniber stadig med den politiske vilje til at finde pengene til rensningen. I årevis har fodslæbende politikere fra især Venstre brugt netop teknologien som undskyldning og i stedet foretrukket midlertidige løsninger.

Et andet stort tilbageslag for bestræbelserne på at fjerne forureningen i tide er regeringens planer om at lukke regionerne. Region Midtjylland har de senere år haft ansvaret for oprensningen af forurenede grunde. Regionen har spillet en positiv rolle i at sætte de nævnte forsøg i gang. Nu skal disse opgaver centraliseres og kommer derved længere væk fra de borgere, der skal leve med forureningen.

Regeringen siger, at der bliver flere penge til opgaven, men de tal, de fremfører, er pustet kunstigt op. Så der skal meget mere til, hvis den her opgave skal løses. Og lad os så droppe den tåbelige centralisering af området. Der vil gå en masse viden tabt, og de ansvarlige vil sidde længere væk fra de problemer, de skal løse og de lokalsamfund, der påvirkes.

Det er tid til handling. Ikke til centralisering og midlertidige løsninger, der blot skubber problemet lidt ud i fremtiden (og måske ud i havet).

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce