Læserbrev

Miljø. Lighed i godkendelser og sporinger

Peter Bohsen Jensen. Pressefoto

Debat: Spis økologisk og undgå sprøjterester, lyder et ofte gentaget råd.

Så simpelt er det desværre ikke. I dansk økologisk produktion er omkring 40 sprøjtemidler godkendt, herunder det naturlige og meget giftige Pyrethrin udvundet af Chrysanthemum planten. Men Spinosad er eneste middel tilladt til økologi, som kontrolmyndighederne her i landet analyserer for i økologiske varer.

En nylig udkommet rapport fra EU kunne tyde på, at man burde analysere for flere midler også i Danmark – om ikke andet så af forsigtighedshensyn.

I EU-rapporten om fund af pesticider i fødevarer i 2017 fandt man 134 forskellige pesticider i økologiske fødevarer fra EU + Norge og Island mod 151 forskellige pesticider året før.

Der blev fundet kobber i 252 prøver, heraf fire over grænseværdien. Fosetyl blev fundet i 58 prøver og spinosad i 51 prøver. Alt i alt blev der fundet rester af pesticider i 12,2 procent af de 5806 økologiske fødevarer, der indgik i kontrollen i EU i 2017. Dansk konventionelt dyrkede afgrøder ligger på samme lave niveau.

Over 88.000 prøver af fødevarer blev i 2017 analyseret for indhold af 800 forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Der var nul fund i 54,1 procent af prøverne. Der var fund under grænseværdien i 41,8 procent af prøverne. I godt fire procent af prøverne var der fund over gældende grænseværdi.

Konklusionen må være: Der er ingen fare ved at spise europæiske fødevarer – og risikoen for overhovedet at få rester er mindst i danske fødevarer. Det er en meget glædelig konklusion.

Et ønske for fremtiden, hvor vi skal blive endnu bedre, er, at der bliver testet for alle de midler, der anvendes – også i økologien. Og at alle midler - også selvom det er grundstoffer og naturlige midler, som anvendes i økologisk produktion – undergår samme strenge godkendelsesprocedure som andre dansk godkendte bekæmpelsesmidler.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Håndbold

Pytlick fik imponerende debut i forlænget pokaldrama

Holstebro

Efter tilbageslag: Motorvejsgruppe vil besøge ny transportminister

TTH Damer For abonnenter

Genlæs liveblog: TTH sled sig i kvartfinalen efter pokaldrama

112

Udrykning gik galt: Brandbil torpederede personbil

TTH Damer For abonnenter

Karakterer: Træfsikker debutant og hårdtkæmpende streg var blandt de bedste

Leder For abonnenter

Hjulene på bussen

Madicken og Silas bor i nærmest hver ende af kommunen. Men de har samme alder og samme problem. Busforbindelserne mellem deres hjem og deres respektive folkeskole passer elendigt, med det resultat at deres skoledage risikerer at blive forlænget. De er desværre også begge ramt af det, der må betegnes som dårlig kommunikation mellem skolen og kommunen, der skal sikre, at der trods alt er muligheder for at komme frem og tilbage mellem skolen. I Silas’ tilfælde skal han være opmærksom på hvilke dage, han kan hoppe på bussen, hvis han ikke vil sættes af langt fra sit hjem. Alternativet er at vente ekstra tid på skolen i Staby. For Madicken fra Sevel-området betyder busplanerne, at det tager hende op mod en time og tyve minutter at komme hjem, selv om hjem blot ligger fire kilometer i luftlinje fra skolen. Det siger sig selv, at det ikke er optimalt eller bare tæt på for to syvårige. Begge børn er ramt af, at deres respektive skoler har benyttet sig af muligheden for at forkorte i skoledagene for indskolningseleverne - men det er bare ikke blevet koordineret med dem, der planlægger buskørslen. Naturligvis er det umuligt at sikre, at alle busser passer til alle elever. Bor man i en afstand fra skolen, hvor man er afhængig af offentlig transport, kan det have nogle konsekvenser, hvad forældrene til de to børn ved og accepterer. Men der er selvfølgelig også grænser, og i tilfældet Madicken er det en urimelig tur, man mener, at en syv-årig pige skal ud på hver dag for at komme hjem. Ikke mindst set i lyset af, at samme tur sidste år kunne klares på omkring 15 minutter. Det må kunne gøres bedre - og det må kunne skrues bedre sammen, så Madickens mor ikke er nødt til at gå hjemme for at kunne hente sine børn i skolen. Der kan sikkert være mange gode grunde til, at der er gået koks i planlægningen, men ønsker man en kommune, hvor folk også kan bo uden for de byer, hvor kommunen allerede har lukket den lokale folkeskole, må man også sikre sig, at børnene har en realistisk måde at komme frem og tilbage på.

Holstebro

Der er ikke plads til to i Holstebro: Solgt butik lukker ned

Mærkedage For abonnenter

Snedkermesteren får stadigvæk gode ideer

Holstebro

Trods dødsulykke: Ny usikkerhed om lukning af livsfarlige motorvejs-huller

Holstebro

Superdirektør-stilling splittes op: Henter ny social- og sundhedsdirektør

Annonce