Læserbrev

Miljø. Kontorchefens sære tankegang

Bjarne Hansen. Arkivfoto

Debat: "Tungmetal forurenet havneslam” … det lyder og ser uappetitlig ud – arsen, bly, cadmium, chrom 6 (også kaldt Erin Brockovich-kemikaliet), så er der kobber, nikkel, zink og det pokkers kviksølv, der sætter sit aftryk i hjernen og som man bliver dum i nakken af.

Ja, jeg kunne knytte en helbredsmæssig kommentar til alle disse tungmetaller. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen. Fisk, fugle og dyr optager det. Det ophobes i fødekæden for til sidst at ende i os mennesker – det sidste led i kæden – i alt for store og sundhedsskadelige mængder.

Flere og flere tungmetaller i vandmiljøet betyder, at der med årene langsomt opbygges et miljøproblem.

Derfor skal vi passe på med at lede tungmetaller ud i naturen. Men det tænker man ikke på, når man deponerer tusindvis af tons tungmetal forurenet havneslam ved Limfjorden og lukker det overskydende, forurenede vand ud i fjorden.

Man har i den seneste tid kunne se transportering og dumpning af tung-metal-forurenet havneslam ude ved Den gamle Fabriksgrund - eller rettere mellem Den gamle Fabriksgrund og Rønland. Det bliver læsset i en over 100.000 kvadratmeter stor sø, for opbevaring til bedre tider, ud til Limfjorden – kun adskilt af en tynd dæmning.

Signalværdien i at deponere tungmetal forurenet slam oven på (og ved siden af) et af de mest forurenede områder på Harboøre Tange, er stor.

Og hvad er signalet så?

Jo, det fortalte kontorchefen på Miljøstyrelsen Yvonne Korup søndag den 23 juni 2019 til Lemvig Folkeblad/Erhverv.

Hun udtalte, at Harboøre Tange er et meget fornuftigt sted at placere forurening og forurenede virksomheder – og der er langt til naboer (3000 meter).

At det ligger i et meget sårbart miljø, mente kontorchefen Yvonne Korup ikke var et problem.

Det var i øvrigt samme kontorchef, der i 2018 pludselig fik et flashback og kunne huske, at der var deponeret 40.000 tons destillations remanens på øst Rønland, efter hun gennem mange år kontinuerlig havde benægtet det – det ligger der i øvrigt stadig.

Lad mig sige det lige ud – jeg er ikke enig med Yvonne Korup.

Jeg mener derimod, at vi skal begynde at fjerne noget af det kemiaffald, som er blevet placeret på Harboøre Tange gennem de sidste 65 år. Vi kan starte med Høfde 42 depotet og derefter Den gamle fabriksgrund, som man nu er i færd med at dække til med tungmetalforurenet havneslam.

Hvorfor oparbejder vi ikke dette tungmetalforurenede havneslam?

Fortum har teknikken, så strengt set deponerer vi kun, fordi det er billigst, ikke fordi man ikke kan nyttiggøre eller tilintetgøre slammet.

Men det er nok også nemmere at sidde på et kontor i København og synes, at det er en fin beslutning at deponere kemiaffald i strandkanten på vestkysten af Jylland.

Historie:

I 1993 udlagde Ringkøbing Amt (på papir) et – i første omgang - uskyldigt område syd for Rønland og øst for Den gamle fabriksgrund til senere deponering af havneslam, som var så forurenet at det ikke måtte ”klappes” på havet, men skulle deponeres i et godkendt depot.

Nu var det sat på papir. Om få år vil det fremstå, som om det har været i brug siden 1993 – sådan er det jo.

To år efter (1995) indviedes første afdeling af depotet (etape 1) på cirka 0.6 - 1 hektar med plads til 15.000 kubikmeter et lille uskyldigt område til noget harmløst havnemudder.

Man betragtede deponeringen som en miljømæssig gevinst, fordi området var stærkt kviksølvforurenet i forvejen.

Altså; forurening oven på forurening betragtes som en miljømæssig gevinst – hold da op!

Man har ikke meget respekt for naturen, når man har et sådan syn på miljøet.

I 1999 – syv år efter beslutningstidspunktet for at bruge området til deponi af tungmetalforurenet havneslam på Rønland - udtales det som forsvar, at man havde brugt området de sidste ti år til havneslam og de, som tog beslutningen er for længst væk.

Man indviede etape 2+a+b i 1999 – areal på 2.5 + 8.6 hektarer med plads til henholdsvis 76.000 kubikmeter + 350.000 kubikmeter havneslam.

”Afvandingsgrøften - rørledning” rundt om og langs depotet er etableret for at sikre, at grundvandsstanden i den gamle fabriksgrund og Rønland (som begge er kraftigt forurenede i forvejen) ikke kan påvirkes af vandstanden i havneslam-depotet.

Derfor afvandes grøften rundt om slamdepotet med to ø 560 mm rørledninger. Rørene ligger i kote 0 og går gennem tværdæmningen og ud i Limfjorden?

Området, hvor de to ledninger har udgang til Limfjorden, er et meget stillestående område uden store vandskift ved tidevand.

Trylleformular:

Da denne løsning vil give forureningsproblemer i Limfjorden, bruger man en trylleformular.

Da det drænede vand fra den tungmetalforurenede sø langt oversteg vandkvalitets-kravene (VKK), indførte man noget, som hedder en ”blandingszone” – altså en zone, hvor Miljøstyrelsen giver lov til at det drænede vand godt må overstige VKK.

Man måler med andre ord først i fjordvandet, efter drænvandet er opblandet med fjordvand og vandet holder VKK.

Dette kalder man ”fortyndingsfaktor”, og så kommer der nogle lange og snørklede udregninger, som jeg vil skåne jer for.

Jeg tror, det er for at forvirre politikerne, men det er såre simpelt.

Du smider en spand forurenet vand ud i Limfjorden, nu venter du og ser, hvor meget det forurenede vand breder sig - og hvor langt det når væk fra kilden, før det overholder VKK - dette område kaldes ”blandingszonen”.

Når blandingsforholdet mellem fjordvandet og giften opfylder VKK, så har du ”fortyndings-faktoren”.

Du kan også tage et semester på Universitetet og regne det ud ad den akademiske vej, men resultatet er den samme.

Vi har nemlig Danmarks største rensningsanlæg.

Spørgsmålet er så, hvor mange andre steder og hvor mange andre forureninger på Harboøre Tange, der bruger denne udregningsmodel?

Ved de to spildevandsledninger, der går ud i Vesterhavet fra Cheminovas biologiske rensningsanlæg, er blandingszonen 500 meter.

Hvor stor en blandingszone er der mon ved Høfde 42 depotet og øst Rønland?

Hvis det er sådan kontorchefen ved Miljøstyrelsen, Yvonne Korup, tænker, når hun siger, at Harboøre Tange er et udmærket sted til den kemiske industri og deres affald, så begynder jeg at kunne forstå hendes tankegang.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Håndbold

Pytlick fik imponerende debut i forlænget pokaldrama

Holstebro

Efter tilbageslag: Motorvejsgruppe vil besøge ny transportminister

TTH Damer For abonnenter

Genlæs liveblog: TTH sled sig i kvartfinalen efter pokaldrama

112

Udrykning gik galt: Brandbil torpederede personbil

TTH Damer For abonnenter

Karakterer: Træfsikker debutant og hårdtkæmpende streg var blandt de bedste

Leder For abonnenter

Hjulene på bussen

Madicken og Silas bor i nærmest hver ende af kommunen. Men de har samme alder og samme problem. Busforbindelserne mellem deres hjem og deres respektive folkeskole passer elendigt, med det resultat at deres skoledage risikerer at blive forlænget. De er desværre også begge ramt af det, der må betegnes som dårlig kommunikation mellem skolen og kommunen, der skal sikre, at der trods alt er muligheder for at komme frem og tilbage mellem skolen. I Silas’ tilfælde skal han være opmærksom på hvilke dage, han kan hoppe på bussen, hvis han ikke vil sættes af langt fra sit hjem. Alternativet er at vente ekstra tid på skolen i Staby. For Madicken fra Sevel-området betyder busplanerne, at det tager hende op mod en time og tyve minutter at komme hjem, selv om hjem blot ligger fire kilometer i luftlinje fra skolen. Det siger sig selv, at det ikke er optimalt eller bare tæt på for to syvårige. Begge børn er ramt af, at deres respektive skoler har benyttet sig af muligheden for at forkorte i skoledagene for indskolningseleverne - men det er bare ikke blevet koordineret med dem, der planlægger buskørslen. Naturligvis er det umuligt at sikre, at alle busser passer til alle elever. Bor man i en afstand fra skolen, hvor man er afhængig af offentlig transport, kan det have nogle konsekvenser, hvad forældrene til de to børn ved og accepterer. Men der er selvfølgelig også grænser, og i tilfældet Madicken er det en urimelig tur, man mener, at en syv-årig pige skal ud på hver dag for at komme hjem. Ikke mindst set i lyset af, at samme tur sidste år kunne klares på omkring 15 minutter. Det må kunne gøres bedre - og det må kunne skrues bedre sammen, så Madickens mor ikke er nødt til at gå hjemme for at kunne hente sine børn i skolen. Der kan sikkert være mange gode grunde til, at der er gået koks i planlægningen, men ønsker man en kommune, hvor folk også kan bo uden for de byer, hvor kommunen allerede har lukket den lokale folkeskole, må man også sikre sig, at børnene har en realistisk måde at komme frem og tilbage på.

Holstebro

Der er ikke plads til to i Holstebro: Solgt butik lukker ned

Mærkedage For abonnenter

Snedkermesteren får stadigvæk gode ideer

Holstebro

Trods dødsulykke: Ny usikkerhed om lukning af livsfarlige motorvejs-huller

Holstebro

Superdirektør-stilling splittes op: Henter ny social- og sundhedsdirektør

Annonce