Annonce
Læserbrev

Miljø. Historiens grønneste finanslov

Debat: Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er et ambitiøst mål, som alle minus Nye Borgerlige nu støtter. Vi er den første generation, som mærker forandringerne i klimaet, men vi kan gøre noget ved det.

Mandag fremlagde vi radikale vores bud på en finanslov. Vi skal nå omkring 19 procentpoint for at nå de 70 procent i 2030. Med vores udspil tager vi de første syv procent. Det er en ganske stor bid, vi vil tage allerede i 2020. Især har vi lyttet til landbruget, som sammen med Danmarks Naturfredningsforening har foreslået, at staten opkøber mindre gode jorde. Det vil medføre, at landbruget kan dyrke de robuste jorde mere intensivt, mens vi kan skabe mere natur og ophobe CO2 på de sårbare jorde, som staten køber ud af landbrugsdrift. Udtagning er landbrugsjord er en helt central brik i omstilling af landbruget, og vi afsætter nu en lille milliard til det.

Også transporten vil vi omstille grønt. Det gør vi ved at fastholde lave afgifter på biler på vedvarende energi. Og ved at afsætte penge til, at det offentlige skal indkøbe flåder på vedvarende energi. Det kunne være skraldebiler, busser med videre. Det koster lidt mere til en start, og det bør staten finansiere.

Folketingsvalget bragt håb, om grøn omstilling- Nu skal det håb blive til handling.

Annonce
Andreas Steenberg. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce