Læserbrev

Miljø. Du gør det rigtige, når du sorterer dit plastikaffald

Mads Jakobsen. Arkivfoto

Debat: Dagbladet har den seneste tid sat fokus på plastikaffald. Det er der god grund til, for i både Danmark og resten af verden volder plastik problemer for både mennesker, dyr og natur. I Danmark er vi dog godt med, når det kommer til sortering og indsamling af plastik – bedre, end man kan få indtryk af på baggrund af Dagbladets dækning.

I over 75 kommuner kan danskerne sortere og få hentet plastikaffaldet helt hjemme ved husstanden – i alt næsten fem millioner mennesker. I de øvrige kommuner kan man aflevere sit plastikaffald på genbrugspladsen. Det betyder, at mængden af indsamlet plastikemballage – som er den type plastik, vi typisk har derhjemme – stiger med flere tusind tons om året. Alene fra 2015 til 2016 er der indsamlet næsten 18.000 tons mere plastikemballage på landsplan. Vi venter spændt på de nyeste tal fra staten, som sandsynligvis vil vise, at danskerne fortsætter de gode sorteringsmanerer.

Men blot enkelt kig ned i containeren med plastikaffald åbenbarer problemet: Der er blød plastik og hård plastik, sort, farvet og gennemsigtig plastik, og et utal af forskellige plastiktyper – som ovenikøbet ofte er limet eller svejset sammen.

Det er dyrt og ofte også umuligt at bruge plastikken igen. Kommuner betaler op mod 3000 kroner for at sende plastikaffaldet videre til eftersortering, vask og oparbejdning, så det kan bruges igen. Og alligevel er vi stadig nødt til at energiudnytte en del af plastikken, fordi det er umuligt at omdanne til nye produkter.

Vejen frem er derfor, at plastikfabrikkerne bruger måske kun en eller to typer af plastik i vores emballage, og at de bruger "gammel" og genanvendt plastik i produkterne fremfor ny plastik.

Her kan vi glæde os over, at danske plastvirksomheder heldigvis har set lyset og går forrest i kampen. Færch Plast fra Holstebro er således verdensførende på det felt og efterspørger en særlig type plastikaffald kaldet PET til produktionen af sine kødbakker til blandt andre Danish Crown.

Og netop PET-plastik er der faktisk mindre af i vores plastikaffald end i andre lande. PET-plastik bruges nemlig for det meste til at producere for eksempel sodavandsflasker af, og dem har vi i Danmark afleveret i vores pantautomater i årtier, så de kan blive til nye sodavandsflasker. Denne sommer skal vi yderligere glæde os over, at vi nu også kan aflevere PET-flasker, som der har været saft og juice i.

Det er en udfordring her og nu for Færch, som i stedet må hente PET-plastik fra andre lande, som mangler velfungerende pantsystemer til plastikflasker. Heldigvis er Færch selv med til at løse problemet, for jo flere kødbakker af PET, de sender på markedet, jo flere af dem kan vi i kommunerne og affaldsselskaberne sende retur til Færch, når du og jeg har sorteret dem.

Derfor: Bliv ved med at sortere plastikaffald – det er en del af løsningen.

Følgende link dokumenterer at det går stærkt i den rigtige retning: https://danskaffaldsforening.dk/politik/plastik

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

GALLERI: Storåløbet

Mærkedage

Grøntmand gennem 40 år: Min afdeling er i gode hænder hos Janni, Birgitte, Finn og Benjamin

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Kultur For abonnenter

Løbere tog godt imod nyt Storåløb

Leder For abonnenter

Kommunens budget må ikke blive hastværk

I disse dage plejer landets kommuner - ikke mindst de administrative regnedrenge og folkevalgte kommunalpolitikere - at have travlt med næste års budgetter. Sådan er det ikke i år. Som vi tidligere har skrevet, er kommunerne tvunget til at udsætte årets budgetseminar og forhandlingerne, fordi de lige nu ikke kender indtægterne for 2020. Det er en konsekvens af folketingsvalget, som betød, at de politiske forhandlinger mellem regeringen og kommunerne, der normalt er afsluttet før ferien, endnu ikke har fundet sted. Og når forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er udsat, er de enkelte byråd tvunget til at vente. Socialdemokraterne gik til valg på blandt andet flere penge til pasningsområdet, men det er nok meget fornuftigt, at man lokalt ikke disponerer med flere midler på hverken det eller andre områder, før en aftale er på plads. Det er jo før sket, at et valgtema - eller måske ligefrem løfte - ikke har været muligt at føre ud i livet efter valget. Det er noget rod, at kommunerne på den måde bliver presset rent tidsmæssigt i forhold til næste års økonomi, men valgdatoen taget i betragtning er det svært at undgå. Og årets rodede budgetlægning bliver muligvis blot en forsmag på, hvad der venter lige om hjørnet. Kommunernes økonomi var nemlig allerede før valget en brandvarm politisk kartoffel. En ny udligningsreform, der omfordeler penge mellem kommunerne, blev skrinlagt før valget, fordi politikerne på Christiansborg ikke kunne nå til enighed. Det skal de i 2020, hvor muligheden sikkert også er større. Der er stadig lang tid til et kommunalvalg og formentlig også til det næste folketingsvalg. Dermed er den politiske berøringsangst på et minimum, og der er rent faktisk mulighed for at nå frem til en aftale. De fleste kommuner håber - eller måske rettere forventer - en forbedret økonomi med en ny reform, og alene derfor vil den helt sikkert skuffe nogle steder. Derfor er det vigtigste måske også, at der kommer en aftale - og at den bliver gennemskuelig, så kommunerne kan komme til at planlægge økonomien på længere sigt.

Holstebro For abonnenter

Advokaten vælger kærligheden, så: Farvel lille, skønne hus

TTH Herrer

Der var mange strenge at spille på, da TTH orkestrerede sig videre i pokalen

112

Ung mand fanget i parkeringshus: Sad fast i elevator 

Annonce