Annonce
Læserbrev

Miljø. Du gør det rigtige, når du sorterer dit plastikaffald

Mads Jakobsen. Arkivfoto

Debat: Dagbladet har den seneste tid sat fokus på plastikaffald. Det er der god grund til, for i både Danmark og resten af verden volder plastik problemer for både mennesker, dyr og natur. I Danmark er vi dog godt med, når det kommer til sortering og indsamling af plastik – bedre, end man kan få indtryk af på baggrund af Dagbladets dækning.

I over 75 kommuner kan danskerne sortere og få hentet plastikaffaldet helt hjemme ved husstanden – i alt næsten fem millioner mennesker. I de øvrige kommuner kan man aflevere sit plastikaffald på genbrugspladsen. Det betyder, at mængden af indsamlet plastikemballage – som er den type plastik, vi typisk har derhjemme – stiger med flere tusind tons om året. Alene fra 2015 til 2016 er der indsamlet næsten 18.000 tons mere plastikemballage på landsplan. Vi venter spændt på de nyeste tal fra staten, som sandsynligvis vil vise, at danskerne fortsætter de gode sorteringsmanerer.

Men blot enkelt kig ned i containeren med plastikaffald åbenbarer problemet: Der er blød plastik og hård plastik, sort, farvet og gennemsigtig plastik, og et utal af forskellige plastiktyper – som ovenikøbet ofte er limet eller svejset sammen.

Det er dyrt og ofte også umuligt at bruge plastikken igen. Kommuner betaler op mod 3000 kroner for at sende plastikaffaldet videre til eftersortering, vask og oparbejdning, så det kan bruges igen. Og alligevel er vi stadig nødt til at energiudnytte en del af plastikken, fordi det er umuligt at omdanne til nye produkter.

Vejen frem er derfor, at plastikfabrikkerne bruger måske kun en eller to typer af plastik i vores emballage, og at de bruger "gammel" og genanvendt plastik i produkterne fremfor ny plastik.

Her kan vi glæde os over, at danske plastvirksomheder heldigvis har set lyset og går forrest i kampen. Færch Plast fra Holstebro er således verdensførende på det felt og efterspørger en særlig type plastikaffald kaldet PET til produktionen af sine kødbakker til blandt andre Danish Crown.

Og netop PET-plastik er der faktisk mindre af i vores plastikaffald end i andre lande. PET-plastik bruges nemlig for det meste til at producere for eksempel sodavandsflasker af, og dem har vi i Danmark afleveret i vores pantautomater i årtier, så de kan blive til nye sodavandsflasker. Denne sommer skal vi yderligere glæde os over, at vi nu også kan aflevere PET-flasker, som der har været saft og juice i.

Det er en udfordring her og nu for Færch, som i stedet må hente PET-plastik fra andre lande, som mangler velfungerende pantsystemer til plastikflasker. Heldigvis er Færch selv med til at løse problemet, for jo flere kødbakker af PET, de sender på markedet, jo flere af dem kan vi i kommunerne og affaldsselskaberne sende retur til Færch, når du og jeg har sorteret dem.

Derfor: Bliv ved med at sortere plastikaffald – det er en del af løsningen.

Følgende link dokumenterer at det går stærkt i den rigtige retning: https://danskaffaldsforening.dk/politik/plastik

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce