Annonce
Læserbrev

Miljø. Der skal pant på tyske dåser

Debat: Hver eneste dag kører danskere ned over den dansk-tyske grænse og køber varer med hjem. Årsagen er den lavere tyske moms og de lave tyske afgifter, som gør handlen attraktiv. Blandt andet øl og sodavand er populære, men naturen og miljøet taber på trafikken. Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen er nemlig det kun 36 procent af de tyske dåser fra grænsehandlen, som bliver genanvendt. Genanvendelsen af danske dåser er til sammenligning omkring 90 procent. Og når man tænker på, at der ifølge Skatteministeriet bliver fragtet i omegnen af 650 millioner dåser over grænsen, så miljøbelastningen er altså massiv.

Problemet er naturligvis, at man kan købe dåser i Tyskland uden pant. Så er incitamentet til genanvendelse desværre ikke stort nok. Der har gennem årene været en del politiske forsøg på at gøre noget ved problemet.

For nylig har miljøminister Lea Wermelin taget sagen op. Hun vil mødes med sine tyske kollegaer for at finde en løsning. Wermelin melder, at problemet helt enkelt kan klares ved, at der kommer tysk pant på dåserne i grænsehandlen. Det bakker vi helt og aldeles op om i Dansk Erhverv. Vi både håber og forventer, at der nu kommer skred i sagen. For danske butikkers skyld og, ikke mindst, for miljøets skyld.

Annonce
Lotte Engbæk Larsen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Annonce