Debat

Midten af dansk politik er stendød

Peter Lauritsen

På kant: Hvis man læser politiske analyser, vil man vide, at der jævnligt refereres til midten af dansk politik. Dansk Folkeparti vil være midterparti, Lars Løkke rykker ind mod midten, og Socialdemokraterne indtager en midterposition.

Men det er fup og fidus. For midten er stendød.

Det er sandt, at den fandtes engang. Møjsommeligt modererede den fløjenes synspunkter og bragte landet fremad i adstadigt tempo. Men i dag ligger midten på havets bund. Er man heldig kan man stadig finde en tue hist og her, men fodfæste får man ikke.

At det forholder sig sådan, skyldes for det første, at en midte jo er et sted i mellem noget. Men hvilken plads er der mellem Lars Løkke, Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl? Næsten ingen. Man kan knap nok skære dem fra hinanden. Og hvis ikke, der er nogen forskel, kan der ikke være en medierende midte.

For det andet er midten af politik det modsatte af ekstrem. Midten er pragmatisk, fornuftig og demokratisk. Kan man f.eks. forestille sig en midte, der udfordrer retsstaten og frihedsrettighederne? Nej, vel. Men det er jo det, der sker i dansk politik. Grundlæggende rettigheder udfordres, og den slags synspunkter kan midten slet ikke arbejde med. For hvordan finder man en midte mellem dem, der vil frihedsrettighederne og dem, der ikke vil? Skulle midten så være et sted, hvor man kæmper for friheden en gang i mellem? Det giver ingen mening.

Så desværre. Midten er væk, og før nogen kan besætte den, må den genopfindes. Det kunne så til gengæld være en vigtig opgave.

0/0
Annonce
Læserbrev

Miljø. Ryd op ved Høfde 42

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Valgplakater eller ej

To valg står for døren. Partimedlemmerne har haft rigtig travlt med at hænge valgplakater op til begge valg, så i denne tid er der ekstremt mange valgplakater, når man bevæger sig rundt ikke blot i bybilledet, men også når man kører på landevejene, hvor landmænd har lagt jord og halmballer til nogle meget store nogle af slagsen. Der er kamp om de bedste placeringer, og der konkurreres flittigt i at gøre dem så iøjnefaldende som muligt, og det ses ofte ved, at der hænger et meget stort antal plakater af den samme kandidat inden for et lille område. Har det nogen effekt? Ja, det kan jo nok diskuteres længe, men det kan ikke afvises, at det påvirker usikre vælgere, hvis der hænger et meget stort antal plakater for den samme kandidat, da det jo giver det indtryk, at der er en voldsom opbakning. Skal vi afskaffe dem? Nej, der er en god dansk valgtradition, som sætter kulør på den demokratiske proces. Men derfor kan man jo godt diskutere måden, det gøres på. Og det gør nogle så. Valgplakaterne giver ofte anledning til debat. Senest har det socialdemokratiske byrådsmedlem Lars Stampe fra Holstebro, været ude med, at der er for mange, og at de er lavet af miljøfarligt plastik. Han vil have dem samlet på dertil indrettede standere, så de ikke pryder hver en lygtepæl. Har han ret i, at de er produceret af miljøfarligt plastik, så er der en del partier, der har et problem, da de i deres valgkamp har fokus på netop miljøet og bekæmpelsen af overforbruget af plastik. Har man det som budskab, så må man selvfølgelig gribe i egen barm og finde et andet materiale til disse plakater. Problemet med de gamle af træ og pålimede plakater var jo, at et regnvejr kunne være særdeles hård ved disse plakater. Men skal der være dertil indrettede standere til plakater? Det ville i givet fald tage det "sjove" af plakaterne. Det er jo netop fantasien, der gør, at det kan være morsomt at se på plakaterne. Selvfølgelig skal de ikke hænge ulovligt, hvor der er mange, der hænger alt for tæt på vejkryds med risiko for trafiksikkerheden. Men skulle det hele sættes i system, så går det spændende af det, og så kan man lige så godt lade være. Vi ser ofte en kritik fra nogle partier om, at der er andre, der breder sig alt for meget. Det er klart, da der er små partier med få medlemmer til at gøre arbejdet og få penge til at betale, der føler sig trynet af de store med mange medlemmer og dermed penge og plakater. Men det er jo lige som spillets regler. Og når reglerne overholdes, så er plakaterne en del af den danske valgkultur.

Læserbrev

Ytringsfrihed. Fjernelse af blasfemiparagraffen - et udslag af politisk opportunisme

Læserbrev

EU. Ja til EU's kerneværdier – nej til fælles EU-skatter

Læserbrev

Valg. Now you see me, now you don't

Annonce