Annonce
Udland

Mexico giver asyl til Bolivias ekspræsident Evo Morales

Aizar Raldes/Ritzau Scanpix
Mexico vil bede Bolivia lade Evo Morales rejse til Mexico, hvor han har fået asyl, siger udenrigsminister.

Mexico har givet asyl til Bolivias tidligere præsident Evo Morales, der trådte tilbage søndag.

Det siger Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard, mandag.

- For nogle minutter siden modtog jeg en telefonopringning fra præsident Evo Morales, der mundtligt og formelt anmodede om politisk asyl i vort land, siger Ebrard på en pressekonference.

- Indenrigsminister Olga Sanchez Cordero tog den beslutning at give ham asyl.

Morales måtte søndag træde tilbage fra præsidentposten i Bolivia.

Landet har været præget af store demonstrationer mod påstået valgsvindel efter præsidentvalget i oktober.

Ifølge de officielle resultater vandt Morales valget. Men en rapport fra Organisationen for Amerikanske Stater (OAS) konkluderede efterfølgende, at der havde været store uregelmæssigheder ved valget.

Store dele af politiet havde vendt ham ryggen, og søndag eftermiddag dansk tid lød der en opfordring fra Bolivias hærchef, Williams Kalima, til præsidenten om at gå af.

En presset Morales meddelte sin afgang i en tale til nationen på tv søndag aften.

- Vi vil omgående gå videre og informere Bolivias udenrigsministerium om, at ifølge folkeretten skal ministeriet tilbyde at føre ham sikkert ud (af landet, red.), siger Ebrard til journalister.

Mandag var der fortsat demonstrationer i flere byer i Bolivia. Flere steder stødte tilhængere og modstandere af Morales sammen.

I befolkningen og i medierne hersker der usikkerhed om, hvor Morales befinder sig. Flere rygter gik mandag på, at han allerede havde forladt landet.

Tirsdag aften dansk tid samles OAS til hasteindkaldt møde i Washington for at drøfte situationen i Bolivia.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce