Annonce
Erhverv

Merrild: Et år med op- og nedture for landbruget

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Pr-foto

Årsskifter kalder altid på refleksion og status, og mens 2018 var et ekstremt hårdt år for mange landmænd, så blev 2019 på mange måder langt mere positivt.

De fleste fik bjærget kornhøsten, inden den voldsomme regn i efteråret satte ind, og det skete med pæne udbytter. Til gengæld har nedbørsmængderne i efteråret gjort det til en kamp at få kartofler, majs og roer i hus, og nedbøren har desværre også betydet, at mange marker, der er sået i efteråret, ikke kommer til at bære en god høst til sommer.

2019 bød også på en meget positiv udvikling i priserne på grisekød. Det har givet mange landmænd mulighed for at slippe af med dyr gæld, konsolidere forretningen og få foretaget nogle af de nødvendige investeringer, som måske har ligget og ventet på at kunne blive finansieret.

Desværre kommer de gode priser på en trist baggrund. Mange lande verden over slås med den meget alvorlige sygdom, afrikansk svinepest, og den er også rykket faretruende tæt på den polsk-tyske grænse. Vi skal bruge alle midler for at holde sygdommen væk fra Danmark, og derfor er det også positivt, at vildsvinehegnet ved grænsen nu er færdigt. Det er et vigtigt led i kampen. Et nødvendigt onde, om man vil.

2019 var også et år, hvor de danske landmænd bød markant ind på forskellige frivillige indsatser for at mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Mange tog initiativ til at få etableret et minivådområde på deres jord, og de frivillige efterafgrøder, der sås efter høst for at opsamle kvælstof, blev også fuldt tegnet af landmænd landet over.

Derfor blev vi meget skuffede over, at regeringen sammen med sine støttepartier fremrykkede den nye målrettede regulering, som først skulle være trådt i kraft til næste år. Det er en fremrykning, som der ikke er fagligt belæg for, og som er til gene og omkostninger for mange landmænd.

Jeg har med glæde bemærket, at regeringen flere gange har udtalt, at man satser på brede løsninger på miljøområdet. Vi spiller gerne med og tager ansvar, for eksempel omkring den næste generation af planer for vandmiljøet. De tidligere vandplaner har været præget af et væld af faglige problemer, som også et internationalt panel af eksperter har bekræftet.

Landbruget skal selvfølgelig reguleres på linje med alle andre erhverv, men det må være i alles interesse, at det ikke sker på basis af modeller, som er fulde af fejl, og at man inddrager alle de faktorer, som påvirker vandmiljøet, ikke bare dem, der kan henføres til landbruget.

Ingen status over 2019 uden at tale klima. Vi fremlagde vores vision for en klimaneutral fødevareproduktion i 2050, og et konkret forslag sammen med Danmarks Naturfredningsforening om at tage 100.000 hektar dårlig jord ud af drift eller drive dem mere ekstensivt.

Vi glæder os over, at der på finansloven er afsat 200 mio. kr. om året i de næste 10 år til at begynde på indsatsen med udtagning, og at 1,5 milliarder kroner er sat af til forskning i grøn omstilling, blandt andet i landbruget.

Vi har med tilfredshed konstateret, at når regeringen taler om klimaindsats, bliver det gang på gang understreget, at det skal ske uden tab af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det bliver en af vores store opgaver at holde regeringen fast på det.

Jeg glæder mig til et 2020, hvor vi i fællesskab kan opnå mange af de resultater, der står på samfundets ønskeseddel. Vi er klar til at levere.

Annonce
Det er positivt, at vildsvinehegnet ved grænsen nu er færdigt. Det er et vigtigt led i kampen mod afrikansk svinepest. Et nødvendigt onde, om man vil, mener Martin Merrild, formand for Landbrug&Fødevarer. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce