Erhverv

Merrild: Danmark bør gå foran med klimaeffektive fødevarer

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. PR-foto

Ofte oplever man som landmand, at medierne opstiller et ugenkendeligt billede af vores indsats, når det gælder klima- og miljøinitiativer. Vi har i mange år arbejdet på at optimere vores landbrug og samtidig passe på miljøet og naturen omkring os. Og vi har allerede opnået meget.

Siden 1990 har vi øget produktionen og samtidig reduceret udledningen af drivhusgasser med 16 procent. Den vej skal vi langt videre ad. Vi bør i Danmark fortsat gå foran i arbejdet mod en endnu mere klimaeffektiv fødevareproduktion og vise andre dele af verden vejen - på samme måde, som man har gjort det med vindmøller.

Danske landmænd er allerede nogle af de mest klimaeffektive i verden, og den udvikling bør man fra politisk side sørge for at give de bedste betingelser. Jeg mener faktisk, vi har et ansvar for at gå foran her i Danmark. Derfor er det også positivt at se, hvordan den grønne omstilling allerede har fyldt meget her i den første uge af valgkampen.

I landbruget har vi selv lagt en ambitiøs klimavision på bordet: Det danske fødevareerhverv skal producere klimaneutralt senest i 2050. For os handler det om biologi. Når vi dyrker vores planter, optager de CO2, og når det kommer ud af dyrene igen, så udleder det CO2 - lige så vel, som med os mennesker. Det underkender vi ikke, og derfor tager vi også et ansvar for at mindske vores udledninger.

Landbrugets videnscenter Seges har regnet sig frem til, at vi med de kendte og nuværende virkemidler kan nå halvdelen af vejen mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Resten er simpelthen ikke opfundet endnu.

Så vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for hjælp fra både forbrugere, politikere og universiteter for at kunne nå i mål. Helt konkret har vi selv sammen med Danmark Naturfredningsforening lagt et forslag frem, hvor man tager 100.000 hektar landbrugsjord, der er mindre egnet til dyrkning, ud af produktion og omlægger til natur. Det er ikke bare godt landmandskab, det er også rigtig godt for miljøet.

Forslaget kræver, at staten går ind og kompenserer de landmænd, der skal afgive deres jord til natur. Vi har tidligere været ude og sige, at det vil kræve en milliard kroner.

Jeg glæder mig derfor over, at politikerne her i den første uge af valgkampen stort set over hele linjen har fremlagt deres positive meldinger på vores fælles udspil. Nu mangler vi bare at se noget handling bag ordene.

En anden ting er midler til forskning. Landbruget har selv kastet 43 millioner kroner i klimarelaterede forskningsprojekter bare i år, men vi har brug for langt mere for at nå i mål. Staten bør afsætte flere midler til netop af forske i det her område. Hvem ved - måske kan vi i fremtiden vaccinere køerne, så de ikke bøvser og udleder metan. Men det kræver, at vi opfinder det.

Danske landmænd er villige til at tage at omstille sig til gavn for klimaet. Det har vi vist i årtier, og det viser vi nu igen. I denne uge kom det frem, at 338 landmænd frivilligt har ansøgt om at gøre en indsats for vandmiljøet ved at anlægge minivådområder på deres jord.

I praksis har de sagt ja til at få anlagt en form for sø på deres jord, hvor vandet fra markerne renses for kvælstof ved at løbe gennem flere bassiner. Hvis nogle har set sådan et område, så ved man, at det ikke bare er sådan lige til. Jeg er stolt over, at så mange landmænd ønsker at tage helt konkret ansvar på fællesskabets vegne, og jeg håber, at politikerne vil give os mulighederne for at fortsætte i den retning.

Hvem ved - måske kan vi i fremtiden vaccinere køerne, så de ikke bøvser og udleder metan. Men det kræver, at vi opfinder det.
0/0
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Åbner kontor i Struer: Dorte vil hjælpe små og mellemstore virksomheder

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Erhverv

Købmanden holdt rejsegilde: Sammen er de stærke i Asp

Erhverv For abonnenter

4 gode tips, hvis man ønsker at tabe sig

Erhverv For abonnenter

Godt for svinebønder - skidt for forbrugerne: Syge grise i Kina udløser eksplosive prishop

Prisen på svinefars til frikadeller og nakkekoteletter til grillen har taget et ordentligt spring opad i de seneste uger, og forklaringen skal findes i Kina. Sådan lyder det samstemmende fra de to største dagligvarekæder Coop og Salling Group. Hos Coop melder informationsdirektør Jens Juul Nielsen om prisstigninger på svinekød på 10 procent. I Salling Group, der står bag Bilka, Føtex og Netto, melder pressechef Kasper Reggelsen ligeledes om højere priser på produkter, der indeholder svinekød. Kina, som er verdens største producent og forbruger af svinekød, er lammet af den alvorlige afrikanske svinepest, der vurderes at have ramt næsten en tredjedel af den kinesiske produktion. - Det er på en trist baggrund, men det er en stor fordel for de danske svineproducenter, der har set en meget kraftig stigning i noteringen på svinekød, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges, landbrugets videnshus i Aarhus. Efter katastrofalt lave priser i 2018, der kastede mange svineproducenter ud i konkurs, er prisen steget voldsomt siden nytår. Ved indgangen til 2019 fik en landmand 8,30 kroner pr. kilo gris, der blev leveret til slagterikoncernen Danish Crown. I denne uge lå prisen på 10,80 kroner, og mandag stiger den yderligere til 11,10 kroner pr. kilo. Det er en stigning på 34 procent siden nytår. - Vi skal tilbage til 2001 for at se en tilsvarende kraftig stigning, så det er helt ekstraordinært. Vi forventer også, at priserne vil forblive på et højt niveau og måske endda stige yderligere, inden man får styr på det i Kina, siger Klaus Kaiser.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce