Annonce
Holstebro

Mere end 25 haveejere har "stjålet" vand fra Storåen

Sommerens tørke fik mere end 25 kreative haveejere i Holstebro til at pumpe vand op fra Storåen, viste en konkrol i august. Men fy-fy. Det er ikke lovligt - og faktisk er det kun erhverv, som kan få en tilladelse til at bruge åvand til især markvanding. I sommer var der en laveste vandstand i Storåen og Vegen Å i 20 år. Foto: Morten Stricker

Under sommerens tørke afslørede Holstebro Kommune en række husejere i at lægge en slange ud i Storåen og Vegen Å og suge vand op til havevanding.

HOLSTEBRO: Det er temmelig dyrt at bruge kommunalt vand til havevanding - og derfor visnede mange haver hen under sommerens tørke.

Men hvad så, hvis der løber et vandløb lige forbi ens grund eller kolonihave? Så ville det kun koste få kroner i elforbrug at "låne" lidt vand ved at pumpe det op derfra.

Sådan har mange åbenbart tænkt. I hvert fald resulterede det i over 25 sager om ulovlig havevanding fra Vegen Å og Storåen, da kommunen i august gennemførte et tilsyn i vandløbene, og det har kommunen påtalt over for de mange kreative haveejere.

Det fremgår af en sag, som er til orientering i Natur-, og Miljø- og Klimaudvalget.

Samtidig erkender kommunen dog, at nogle af de initiativrige borgere ikke har været klar over, at der kunne være regler for natur og miljøhensyn, som hindrede det.

Det er muligt at få tilladelse til indvinding af vand fra vandløb - men kun til erhvervsformål som markvanding, vanding af juletræer og golfbaner. Men der gives kun tilladelse efter en helhedsvurdering af, om det vil skade vandmiljøet.

Dermed er haveejere henvist til opsamling af regnvand - hvis de ikke vil købe via vandhanen.

Annonce

Folder skal fortælle

Nu er kommunen på vej med en folder, hvor ejere langs vandløb og langs Vandkraftsøen bliver orienteret om regler og rettigheder.

Det bliver både om reglerne for brinksikring og bådebroer, som alle kræver en godkendelse, da det kan mindske åens vandføring og gøre vedligeholdelse vanskeligere.

Kommunen vil også minde beboerne om, at grene og anden haveaffald ikke må dumpes i vandløb. Og at træer tæt på vandløbet ikke bør fældes, da de kan sikre en brink mod erosion.

Oveni vil kommunen orientere om reglerne for fiskeri fra egen grund. Her må man gerne fiske - også uden at have betalt for et statsligt fisketegn. Men kun efter arter, hvor fiskeri er lovligt.

Og faktisk må man ikke fange en laks, selv om man ejer jord langs Storåen. Laksen er nemlig fredet, og det er kun foreninger og enkelte lodsejere, som har fået del i den laksekvote, som fastsættes hvert år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce