Annonce
Biler

Mercedes C-Klasse kniber sig forbi VW Passat på firmafronten

Mercedes C-Klasse er rykket til tops som den mest solgte firmabil i første halvår af 2019. Foto: Kenneth Nguyen
Den populære Mercedes C-Klasse overhaler marginalt VW Passat som den mest efterspurgte firmabil i første halvår, mens en række nyheder fra de kendte mærker i den mellemstore firma-klasse skærper konkurrencen.

Der er masser af stjerner og VW-logoer i fronten på da danske firmabiler. De to tyske mærker sidder nemlig tungt på markedet. Det viser en opgørelse fra De Danske Bilimportører over de mest erhvervsleasede biler i de større klasser for 1. halvår af 2019.

Hvis vi ser på de største såkaldte C- og D-segmenter, indtager Mercedes C-Klasse førstepladsen med 1244 biler og overhaler dermed bestselleren, VW Passat, som var nummer et i fjor, men i første halvdel af 2019 lå på 1055 biler, efterfulgt af direktørmodellen Mercedes E-Klasse med 888 biler. Volkswagen Passat, som ellers gennem længere tid har været et lille hestehoved foran C-klassen, har dog også ligget delvist underdrejet på grund af indførelsen af WLTP-standarden for brændstofforbrug, mens importøren samtidig ventede på faceliftede modeller.

Inden for de helt klassiske firmabiler ser vi den nye Volvo V60, som blev årets firmabil 2019, rykke voldsomt frem og lande højt i feltet fulgt af BMW 3/4-serierne og Audi A4/A5. Mercedes' tunge tilstedeværelse fortsætter en linje fra de foregående år, hvor stjernemærket med en pågående prispolitik er kommet i front. Godt hjulpet af et facelift af C-klassen sidste efterår.

I forvejen har premium-modeller som netop Mercedes C-Klasse, Audi A4 og BMW 3-serie ligget i toppen af salgslisterne.

Alle har nemlig stationcar-modeller med udstyrspakker, automatgear og dieselmotorer på 150-190 hk i den mest populære prisklasse med beskatningsværdier omkring 350.000-400.000 kroner. Her ligger Mercedes i den dyreste ende. Men på bundlinjen er den kun lidt dyrere for firmabilisten.

Annonce

De 10 mest erhvervsleasede biler i D- og E-segmentet

1. Mercedes C-Klasse: 1244

2. VW Passat: 1.055

3. Audi A6: 984

4. Mercedes E-Klasse: 888

5. Audi A4/A5: 883

6. Volvo V60: 809

7. BMW 3/4-serie: 644

8. Skoda Superb: 390

9. Ford Mondeo: 333

10. Mercedes CLA: 249

Kilde: De Danske Bilimportører, salg januar-juni 2019

Mere plads i Passat

Den underliggende tendens er klar, lyder det fra Kasper Andersen, der er chef for det direkte salg hos Nordania Leasing.

- Det skal være mere lækre biler, og hvis man kan få en Mercedes frem for en Passat, så tager mange en Mercedes. Men hvis plads vægter, er Passaten en større og mere rummelig bil end Mercedes C-Klasse, siger Kasper Andersen.

En ny model som Volvo V60 har fået rigtig godt fat. Her tæller et attraktivt design og den samlede pakke af udstyr og pris. Noget, som også var med til at gøre den til årets firmabil 2019.

Branchens folk forudser, at det fortsat vil være de nævnte modeller, som kæmper om førstepladsen, selv om der er mange klare nyheder som de to stationcars BMW 3-serie Touring, Peugeot 508 SW og den nye Audi A4.

Det gælder også Michael Olsen, som er direktør for Leaseplan.

- Mercedes har en komplet indstigningsmodel og et højt udstyrsniveau. Passat er den konservative, den er rummelig, veludstyret og tro mod kvaliteten, og ”carport-effekten” er bedre end ved for eksempel konkurrenter som Ford Mondeo, Opel Insignia og Peugeot 508, siger Michael Olsen.

De første seks måneder af 2019 har dog været noget usædvanlige. Her har Audi-forhandlerne manglet A4, der nu er aktuel med et facelift, mens BMW kun har haft en 3-serie i sedan-versionen. Tidligere tiders hitmodel som Ford Mondeo, der har fem år på bagen og i foråret fik et minimalt facelift, er nærmest usynlig. Den aldrende Opel Insignia, som ellers var højt placeret i fjor, fylder heller ikke meget.

Også Kia Optima, som nu kun fås om plug-in-hybrid, der kan lades op og kører delvist på strøm og benzin, efter at mærket har droppet dieselvarianterne herhjemme, har fået en mindre opgradering, men vælges primært af private kunder.

Ny på banen er også Toyota Camry, der kun fås som sedan med benzin-hybridmotor, mens Skoda Superb stiller op i en faceliftet version.

Personligt udstyr

På udstyrsfronten er det især på sikkerhedsudstyr, som vælges til. Sådan lyder meldingen fra direktør Michael Olsen, Leaseplan.

- De seneste år har udstyr som adaptiv fartpilot og ekstra sikkerhedsudstyr som lane assist, BLIS og LED-forlygter været det, som brugerne vælger, og det gør de stadigvæk, siger Michael Olsen, der ser, at flere vælger pakker, som gør bilen mere individuel, som for eksempel AMG-line-udstyr fra Mercedes.

- Mange vil gerne have noget udstyr, som gør bilen mere lækker designmæssigt og signalerer mere personlighed, siger Michael Olsen.

Samtidig er der flere, der vælger Apple Carplay og fravælger det klassiske og ofte dyre navigationsanlæg.

- Her kan man bruge Google Maps, få oplæst sms’er og bruge sin kalender, og så koster det kun en tredjedel af navigationsanlægget, siger Michael Olsen.

En anden fordel er, at Google Maps er mere opdateret end de traditionelle navigationsanlæg.

Disse tendenser ses også hos den danske VW-importør, hvor udstyrsvalget ofte er veldefineret i pakker. Her vælger mange i forvejen de veludstyrede ”Premium”-kampagnemodeller. De, som opgraderer med mere udstyr, vælger typisk sportspakker eller flere assistentsystemer, oplyser Thomas Hjortshøj, som er pressechef hos Volkswagen.

VW er nu på banen med en faceliftet Passat, som skal bringe modellen tilbage helt i front. Foto: VW
Volvo V60 er strøget til tops med stor fart, og modellen ligger i den fine ende af feltet. Foto Jonas Ahlstrøm
BMW ruller for alvor den nye generation af køreglade 3-serie ud i stationcarmodellen, Touring. Foto: BMW
Audi er også snart klar med en ny generation af A4, der skal tage kampen op mod de andre premium-firmabiler. Foto: Audi
Peugeot er nu klar med SW, som er stationcar-versionen af den nye 508, hvor beskatningsværdierne p.t. er sænket markant. Foto: Peugeot
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];