Annonce
Udland

Medier: Rusland og Tyrkiet har mæglet våbenhvile i Idlib

Khalil Ashawi/Reuters
Russiske militærkilder oplyser, at der er forhandlet en ny våbenhvile på plads i Idlib-provinsen i Syrien.

Rusland og Tyrkiet har onsdag mæglet en færdig våbenhvile på plads i Idlib-provinsen i Syrien.

Det citerer russiske nyhedsbureauer det russiske militær for at sige, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Våbenhvilen skal være accepteret af både de syriske regeringsstyrker og oprørerne i provinsen.

Russiske militærkilder oplyser, at våbenhvilen gælder den såkaldte demilitariserede zone i Idlib.

Den skal have medført en betydelig reduktion af volden i provinsen siden onsdag, melder de russiske nyhedsbureauer.

Rusland og Tyrkiet nåede i september sidste år frem til en aftale om at oprette en demilitariseret zone i Idlib.

Men siden begyndelsen af maj indledte syriske regeringsstyrker med støtte fra Ruslands luftvåben en række nye angreb i provinsen.

Det et af de sidste områder, hvor oprørsgrupper fortsat har fodfæste i Syrien.

Angrebene har også ramt skoler og hospitaler, og siden begyndelsen af maj er omkring 300 civile blevet dræbt vurderer Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Efter otte års borgerkrig i Syrien er det således nu kun to regioner, som ikke er underlagt regimets kontrol: Idlib og en større del af det nordvestlige Syrien.

I det nordvestlige Syrien mistede 101 mennesker livet i sidste uge under kampe mellem regeringsstyrker og oprørere.

Udviklingen de seneste måneder er den største militære eskalering af konflikten i Syrien siden sidste sommer.

Titusindvis af mennesker har måtte flygte fra deres hjem. Mange af dem har søgt tilflugt ved den tyrkiske grænse.

Rusland støtter det syriske regime omkring den syriske præsident, Bashar al-Assad, mens Tyrkiet støtter oprørerne.

I midten af maj udtrykte Storbritannien, Tyskland og Frankrig dyb bekymring over de eskalerede kampe i området.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce