Annonce
Indland

Medie: Regeringen vil hjælpe 1600 støjramte F-35-naboer

Der er blevet holdt flere borgermøder om F-35 for bekymrede naboer. Arkivfoto: Jacob Schultz
Regeringen er ifølge aftaleudkast klar til at bruge 230 millioner kroner på kompensation for støj fra kampfly.

Regeringen er ifølge DR Nyheder klar til at bruge 230 millioner kroner til at kompensere naboerne til de kommende F-35-fly i Skrydstrup.

Det fremgår af et udkast til en aftale, som mediet er kommet i besiddelse af.

Regeringen vil med det afsatte beløb kunne kompensere 1600 naboer, som rammes af støj fra de 27 nye kampfly på basen Fighter Wing Skrydstrup.

Det er ifølge DR Nyheder en markant udvidelse af hjælpen til støjramte naboer sammenlignet med den tidligere VLAK-regerings udspil.

Den daværende regering lagde op til at bruge 30 millioner på en kompensationsordning.

Ifølge udkastet vil hjælpen være målrettet boliger i to zoner.

Boligerne i den røde zone ligger tættest på flyvestationen, og her vil 117 ejendomme ifølge udkastet kunne få del i hjælpen.

Beboerne i denne zone kan enten vælge at få kompensation i form af støjisolering eller vælge at lade deres ejendomme opkøbe.

Tilbuddet vil gælde i ti år.

Den gule zone omfatter cirka 1500 boliger i et større område omkring flyvestationen. Her vil beboerne blive tilbudt støjisolering.

Aftalen om hjælpen til de støjramte naboer er endnu ikke forhandlet helt på plads.

Men hos både De Konservative og Dansk Folkeparti er der ifølge DR Nyheder tilfredshed med, at regeringen vil udvide ordningen med 200 millioner kroner i forhold til den tidligere regerings udspil.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har over for DR Nyheder ikke ønsket at udtale sig om indholdet af aftaleudkastet.

- Vi er i fuld gang med arbejdet med at aftale en støjkompensationsmodel til gavn for naboerne. Men vi er ikke færdige endnu. I regeringen har vi gjort os meget umage for at finde en fair model.

- Jeg synes ikke, at det er ordentligt, at borgerne skal læse om brudstykker lækket i pressen, skriver hun i et skriftligt svar til DR Nyheder.

Der er afsat 20 milliarder til indkøb og drift af de nye F-35-kampfly, som ventes indfaset i det danske flyvevåben i årene 2021 til 2026.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Annonce