Annonce
Erhverv

Skibet Maersk Tema har slået piratalarm i Guineabugten

To mindre fartøjer har nærmet sig containerskibet "Maersk Tema". Det står ikke klart, om det er pirater.

Containerskibet "Maersk Tema" har været involveret i en hændelse i Guineabugten ud for Nigeria i Vestafrika, hvor mandskabet har informeret om to små fartøjer, der er sejlet mod skibet.

Annonce

Ifølge mediet Tradewinds er der tale om en bording af pirater. Indtil videre ønsker det tyske rederi, der driver skibet, Schulte, også kaldet BSM, blot at bekræfte, at der har været en hændelse, hvor to fartøjer har haft kurs mod skibet.

Mærsk oplyser, at det ikke er det danske rederi Maersk Line, der driver skibet, fordi det er chartret ud til Schulte.

Kriseleder hos Navigate Response Dustin Eno, der håndterer kommunikationen om skibet "Maersk Tema" på vegne af det tyske rederi Schulte, bekræfter, at skibet er involveret i en hændelse.

- Vi kan oplyse, at to små fartøjer nærmede sig skibet, som drives af Schulte, fredag morgen i Guineabugten. Mandskabet på skibet identificerede, at de to fartøjer forsøgte at nærme sig og fulgte nødproceduren for sådanne situationer, siger Dustin Eno.

- Vi blev alarmeret, og vi har omgående rapporteret hændelsen til de lokale myndigheder.

Dustin Eno ønsker ikke at oplyse yderligere om fredagens hændelse.

Ifølge hjemmesiden MarineTraffic, der sporer skibe i hele verden, befinder "Maersk Tema" sig netop omkring Nigeria og sænkede fredag morgen klokken otte dansk tid sin fart fra lige under 20 knob til nul.

Der er tale om et containerskib bygget i 2015 med en kapacitet på 5380 tyvefodscontainere.

Området ud for Nigeria har det seneste år oplevet en betydelig stigning i antallet af piratangreb, hvor besætningsmedlemmer er blevet kidnappet.

- Nu har vi desværre igen en situation med et piratangreb i Guineabugten, hvor uskyldige søfolk bliver bragt i fare, siger direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen.

- Vi skal have stoppet piratangrebene i Guineabugten, og vi er nødt til at have hjælp fra myndighederne til at få styr på sikkerheden i området.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce