x
Annonce
Sport

Barcelona vil skære i de ansattes løn under coronakrise

Albert Gea/Reuters

FC Barcelona kan via en midlertidig særlov slippe for at betale for en del af truppens løn under coronakrisen.

FC Barcelonas spillere har afvist en opfordring fra klubben om at gå 50 procent ned i løn, mens udbruddet af coronavirus sætter en stopper for al fodbold.

Det skriver den spanske avis AS.

Klubpræsident Josep Maria Bartomeu skulle angiveligt i første omgang have bedt Lionel Messi og co. om at gå 70 procent ned i løn for derefter at ændre det til 50 procent, men det har spillerne takket nej til.

Ifølge mediet El Mundo Deportivo er Barcelona-truppen villig til at gå 30 procent ned i løn i resten af sæsonen.

Mens spillerne indtil videre afviser en selvvalgt lønnedgang, så kan Barcelona ved hjælp af en midlertidig særlov slippe for at betale for en del af truppens løn, mens coronakrisen raser, uden spillernes accept.

Sent torsdag aften kom Barcelona med en officiel udmelding på klubbens hjemmeside.

Her forklarer Barcelona, at ledelsen har haft møde og diskuteret tiltag for at minimere de økonomiske tab i den nuværende coronakrise.

Tiltagene omfatter blandt andet at reducere medarbejdernes arbejdstid grundet de manglende aktiviteter i øjeblikket. Tilsvarende vil klubben skære i de ansattes løn.

Det gælder både medarbejdere i den sportslige afdeling og andre afdelinger. Klubben skriver dog ikke, hvor meget der skal skæres i lønnen, og hvem det helt konkret rammer.

Barcelona meddeler samtidig, at klubben stiller alle dens faciliteter til rådighed, hvis sundhedsmyndigheder har brug for det.

Den bedste spanske fodboldrække, Primera Division, er suspenderet på ubestemt tid. Den seneste kampdag var 10. marts.

Dermed er der midlertidigt sat en stopper for klubbernes mulighed for at tjene penge i forbindelse med eksempelvis kampdage, hvilket skaber store økonomiske kvaler i de fleste klubber.

/ritzau/

Læs om Barcelonas tiltag på klubbens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce