Annonce
Erhverv

Medie: Bagmandspolitiet vil have Nordea dømt i retten

Bagmandspolitiet vil ikke nøjes med, at Nordea slipper med en bøde i hvidvasksag, erfarer Jyllands-Posten.

Bagmandspolitiets efterforskning af en stor hvidvasksag i den danske del af storbanken Nordea har taget en ny drejning.

Anklagemyndigheden er længe gået efter, at Nordea skal have en stor bøde, men Jyllands-Posten erfarer, at bagmandspolitiet har skiftet holdning og nu sigter mod at få Nordea i retten.

Banken er ifølge avisens oplysninger ellers villig til at erkende sig skyldig i at have overtrådt hvidvaskloven og betale en bøde for at lukke sagen.

Hvis det ender med en offentlig retssag, betyder det, at Nordeas snavsede vasketøj hænges til skue.

Men en åben retsproces kan også give ridser i lakken hos bagmandspolitiet. Jyllands-Posten erfarer således, at Nordea har indberettet flere af de mistænkelige hvidvaskforhold, som sagen handler om, til bagmandspolitiet.

Selv om begge parter kan blive plettet af en offentlig retssag, kan det ifølge en strafferetsekspert give god mening for myndighederne at vælge den løsning.

- Et godt gæt er, at bagmandspolitiet ønsker at få domstolenes godkendelse af, hvordan bøden skal opgøres, så Nordea får den rigtige bøde, siger strafferetsekspert Henning Fuglsang Sørensen fra Syddansk Universitet.

Han peger på, at en dommers opgørelse af bøden kan bruges i andre hvidvasksager.

Eksempelvis er bagmandspolitiet i gang med at efterforske Danske Bank, som tilsyneladende har faciliteret hvidvask i massivt omfang i sin estiske filial.

Bagmandspolitiet har efterforsket Nordeas hvidvasksag siden 2016 og har ifølge Jyllands-Postens oplysninger længe lagt op til, at storbanken skal straffes for fire forhold.

Partshøringen af Nordea har afsløret et forskelligt syn på mindre dele af sagskomplekset, men uenigheden har ifølge avisens oplysninger ikke stukket dybere, end at Nordea har været villig til at lægge sig fladt ned for at få sagen ud af verden.

Hverken Nordea eller bagmandspolitiet ønsker at kommentere sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce