Annonce
Erhverv

Medarbejdere bør tage ansvar: En sund og fornuftig livsstil kan forlænge arbejdslivet

Debatten om nedslidning er for unuanceret, mener Dansk Byggeri. Medarbejdere har også et personligt ansvar for en sund livsstil, lyder det fra arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen.

I den seneste tid har der været debat omkring nedslidning.

Som chef for Dansk Byggeris arbejdsmiljøafdeling mener jeg, at debatten er for unuanceret og ikke kun bør handle om nedslidning eller om, hvornår man ikke kan arbejde længere. Det er ligeså vigtigt, at vi ser på, hvor meget den enkelte er i stand til at arbejde, og den livsstil man har uden for arbejdet.

Der er ingen tvivl om, at et langt arbejdsliv sætter sine spor. Helt naturligt kan man arbejde mindre fysisk, jo ældre man bliver. Og det uanset om man er kontorassistent eller stilladsarbejder. Kroppen bliver ældre og kan derfor ikke præcist det samme som tidligere.

Man kan sige, at aldringen automatisk fører til et tab af fysisk arbejdskapacitet. En del af dette tab er en naturlig biologisk proces, men en stor del af tabet af den fysiske kapacitet kan forhindres med træning og sund livsstil.

Derfor er det ikke nok at tale om nedslidning eller overbelastninger i arbejdslivet.

Vi bliver samtidig nødt til at se på, hvor meget den enkelte kan klare at arbejde fysisk, og hvad han eller hun gør for at holde kroppen ved lige – fordi man også skal huske at passe på sig selv og sit helbred også i fritiden.

Sundhedsstyrelsen har i publikationen "Fysisk træning som behandling" fra 2018 dokumenteret, hvordan man ved hjælp af fysisk træning kan forebygge, lindre og behandle mange muskel- og skeletlidelser.

Derudover viser en ny analyse fra DA på baggrund af datasættet ”arbejdsmiljø og helbred”, fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at den anstrengelse, en ansat oplever i arbejdet, hænger nøje sammen med livsstilen. Jo dårligere man står i forhold til overvægt, rygning, alkohol og motion, jo hårdere oplever man det fysiske arbejde.

Så hvad gør vi i Dansk Byggeri?

Det er arbejdsgivers ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og dermed sørge for, at medarbejderen har de bedste forudsætninger for at udføre sit arbejde sikkert og sundt.

Det betyder blandt andet, at arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet, så det ikke overbelaster medarbejderne, og blandt andet stille tekniske hjælpemidler til rådighed. Dem er der gennem mange år introduceret mange flere af inden for alle fagområder.

Men den enkelte medarbejder har også selv et personligt ansvar for at undgå overbelastninger, benytte de tekniske hjælpemidler, som er til rådighed og følge de anvisninger, der er blevet givet på jobbet. For at opnå et godt og langt arbejdsliv skal man både have et godt arbejdsmiljø og en sund livsstil.

Det handler derfor om, at man skal passe på sig både i og uden for arbejdstiden. Den enkelte har selv et ansvar for sin sundhed, også når det gælder en sund og veltrænet krop. Denne del er slet ikke med i debatten om nedslidning. Og det er ikke kun ærgerligt - det er også alt for unuanceret.

Annonce
Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce