Annonce
Sport

Mathiesen blev bedste dansker i EM-linjeløbet

Pernille Mathiesen blev bedste dansker i EM-linjeløbet på en dag, hvor den danske Plan A gik i vasken. Arkivfoto: Morten Strægaard
I et hårdt linjeløb lykkedes det Pernille Mathiesen at sidde med i den sjove del af feltet, uden dog at kunne køre med om medaljerne.

Alkmaar: Dameelitens linjeløb ved EM i landevejscykling skulle lørdag afgøres på en 115 kilometer lang rute omkring hollandske Alkmaar, der blev kørt i en voldsom sidevind, hvilket satte sit præg på løbet.

Allerede fra start blev tempoet skruet voldsomt op, hvilket ødelagde den danske plan om at køre for tidligere verdensmester Amalie Didriksen, der ville være blandt de hurtigste i en samlet spurt. For på ingen tid var feltet splittet i atomer og nede bagerst sad Didriksen og tre andre danske ryttere i en grupetto, der aldrig igen så de forreste ryttere.

Med i fronten var dog to danskere, Christina Siggaard og Pernille Mathiesen fra Holstebro. Desværre kom ingen af dem med, da en trio bestående af Lisa Klein (Tyskland), Elena Cecchini (Italien) og Amy Pieters (Holland) med 70 kilometer til mål rykkede fri. De tre holdt nemlig hele vejen til mål og kunne afgøre medaljerne mellem sig, med hjemmebanefavoritten Pieters som guldvinder.

21-årige Pernille Mathiesen endte som bedste dansker i løbet på en 30. plads, 1 minut og 15 sekunder efter vinderne. Christina Siggaard udgik undervejs.

Pernille Mathiesen var også bedste dansker på torsdagens enkeltstart, hvor den unge holstebroer kørte en 8. plads hjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce