Annonce
Lemvig

Matcher de nationale og regionale tilskud

Regionen giver to millioner kroner om året til Klimatorium, og det matcher Lemvig Kommune nu, så man står sammen som her ved første spadestik med regionsrådsformand Anders Kühnau, borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Lemvig Kommune giver to millioner kroner om året til Foreningen Klimatorium

Lemvig: Lemvig Kommune vil matche de tilskud, der kommer nationalt og regionalt til Klimatorium, så derfor har et enigt byråd nu besluttet, at man vil bidrage med to millioner kroner årligt til Foreningen Klimatorium. Det er én million kroner medlemsskab og det tilsvarende som udviklingsbidrag.

- Klimatorium er anerkendt lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Internationalt er man ved at indgå et samarbejde med en tilsvarende institution på New Zealand. Nationalt har Folketinget efter ihærdig indsats fra et lokalt folketingsmedlem bidraget med 12 millioner kroner. Region Midtjylland giver to millioner kroner om året, og så er det vigtigt, at vi lokalt viser, at vi er med på samme niveau, sagde borgmester Erik Flyvholm (V), da han begrundede, hvorfor man skulle bevilge pengene.

Det var der enighed om, at flere byrådsmedlemmer understregede det ambitiøse i, at Lemvig Kommune på denne måde engagerer sig i at arbejde med klimaudfordringer og klimamål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Måtte en tur på stationen

Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Annonce