Annonce
Holstebro

Marius havde taget orlov for at satse på musikken, da corona kom: - Jeg har aldrig været så presset på et personligt plan før

For en så eftertragtet musiker som Marius Grønkjær har corona ramt ham og familien på økonomien. Men det er også kommet bag på ham, hvor meget det har fyldt på et personligt plan, at han ikke længere kan optræde. Foto: Morten Stricker
Lån, udskydelse af husleje og manglende flødeskum. Få er ramt af corona som musikerne. Spillekalenderne hos Marius Grønkjær, Per Hat og Sjønne er gabende tomme, og det samme kan siges om den musikløse tilværelse, nedlukningen også har medført.
Annonce

Holstebro: Hvis der er noget, Marius Grønkjær kan, er det timingens kunst med at ramme den rette tone.

Faktisk går den del så godt, at han i januar besluttede sig for at tage orlov fra sit arbejde i et halvt år uden løn. Han ville satse mere på musikken. Der skulle skrues mere op.

Desuden er der de tre børn - tvillingerne på tre år og storesøsteren på seks år - som skulle nyde godt af at se mere til far. Desuden var kæresten midt i en travl periode på sit studie.

Timingen var god.

Timingen var forfærdelig.

Corona ville nemlig spille med.

Resten af den klagesang kender alle. Corona har aflyst det meste siden sit indtog i Danmark i begyndelsen af 2020. Ikke mindst for musikerne.

- Det har haft stor betydning for os. De penge, jeg tjente ekstra på musikken, gjorde, at vi havde råd til at leve, så min kæreste kunne studere. Musikken gjorde op for, hvad hun ellers ville tjene i et almindeligt job, forklarer Marius Grønkjær.

Marius Grønkjær er et kendt ansigt i landsdelen, hvor hans stemme og guitar har kunnet høres til bryllupsfesten, på restaurationen eller sågar i TV, når han har deltaget i en talentkonkurrence.

Et normalt år byder på omkring 100 spillejob. Sidste år var han afsted 30 gange. Oveni alt det førte nedskæringer på arbejdspladsen til en afskedigelse.

- Vi hævede feriepengene, da vi fik mulighed for det, og det hjalp lidt. Derudover har vi måttet låne af forældre, men vi har også, da jeg ventede på at få penge fra hjælpepakken, måttet skrive til vores udlejer, om vi kunne få lov til at vente med at betale huslejen. Den slags er ikke særligt rart, erkender han.

Annonce

Flødeskummet forsvandt

Marius Grønkjær er i dag i arbejde igen.

Men spillekalenderen er tom som aldrig før.

Det samme gælder for Sjønne og Per Hat. De to musikere fra Holstebro er ikke som Marius afhængige af en indtægt fra spillejob.

- Der er mere bare tale om flødeskum på tilværelsen, når jeg spiller nu og da. Jeg har mit arbejde hos Kaj Bech, så det, jeg tjener på at spille, er næsten lig med ingenting, siger 59-årige Per "Hat" Andreasen.

Niels Jørgen "Sjønne" Hedegaard Nielsen er i nogenlunde samme båd. Som pensioneret skolelærer har han sin faste indtægt.

Men ens for alle tre er, at de begyndte med musik uden at have penge for øje. Kærligheden drev værket, og den har varet ved.

- Jeg har spillet, siden jeg var 12-13 år, og altid været glad for musik. I dag er det det, jeg har fået min fritid til at gå med; at mødes med nogle gutter og spille. Det er der ikke meget af p.t., og det har faktisk været det sværeste ved corona for mig. Det at møde dem, jeg øver med, samt de mennesker, jeg spiller for - det savner jeg meget, siger Sjønne.

Per Hat har forsøgt at udfylde tomrummet ved at gå og makke med gamle knallerter.

- Den del er gået over gevind. Jeg skruer fra morgen til aften, ler han - og tilføjer så:

I juli og august oplevede Marius Grønkjær en opblomstring med flere arrangementer, selvom de skulle slutte tidligt på grund af restriktionerne. - Der var der gang i den, husker han. Men der har også været mange aflysninger fra bryllupsfester eksempelvis. Foto: Morten Stricker

- Jeg savner selvfølgelig musikken, men mest af alt er jeg ked af det på kollegers vegne, som Marius, der lever af musikken, siger Per Hat.

Annonce

Flere lag

Corona overraskede alle.

At det ramte Marius Grønkjær på pengepungen var én ting, men at det også ramte den mentale valuta; den del har forbavset ham.

- Jeg har aldrig været så presset på et personligt plan før, men at det havde så mange lag, dét er alligevel kommet bag på mig. Jeg er også ramt på, hvad musikken betyder for mig: Til at finde ro, være tilfreds og så bekræftelsen. Man lyver, hvis man siger, at den bekræftelse, som et venligt ord eller glade ansigter giver, ikke har en betydning. Der er flere lag end bare at spille, siger han.

Annonce

Bedre tider

Det sker, at der har været henvendelser hos Sjønne under nedlukningen: Skal vi ikke øve? Men restriktioner og forbehold har altid stået i vejen.

- For amatører som jeg kan man naturligvis klimpre på trommerne for sig selv, men at undvære det sociale er det sværeste; at være ude at mærke det sus med et orkester, hvor det hele bare ruller. Det er en fantastisk oplevelse. Som tingene er nu, er der intet at øve op til. Der skal være et mål, og den dimension er der bare ikke, siger Sjønne, der indskyder, at han ikke lader sig gå på af musikkens fravær.

Niels Jørgen "Sjønne" Hedegaard Nielsen, der her ses bag trommerne tilbage i år 2008, savner netop det, billedet viser: At kunne øve. - I dag er det det, jeg har fået min fritid til at gå med; at mødes med nogle gutter og spille. Arkivfoto: Tommy Kofoed

Musikkens fravær mærker Marius Grønkjær mere end de fleste. Der står godt nok et spillejob under "marts", men som med alt andet er det uvist, om det bliver til noget.

- Så snart der bliver lukket lidt op, særligt at man kan være udendørs, så hjælper det også på min situation. Men når der kun må være 20-30 mennesker inde på et værtshus, kan det ikke betale sig at have musik også. Så jeg venter på bedre vejr, siger Marius Grønkjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Slidt vejstrækning får nyt liv

Annonce