Annonce
Danmark

Marie Frank om Radio 4: - Det er en smule sjovt at høre så meget jysk tale i radioen

Den jyske musiker Marie Frank har lyttet til den nye radiokanal, Radio 4. Pressefoto: Kim Wendt.
Den 46-årige singer-songwriter Marie Frank har lyttet til tre programmer på Radio 4. Hun kommer her med sit vurdering af, hvad hun hørte fra radiostationens morgen- og formiddagsindhold på sendedagen tirsdag d. 5.november.

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

Jeg lyttede først i en halv times tid til morgenprogrammet "Radio4 Morgen". Derefter fik jeg lyttet lidt sporadisk til "Tæt på: De nøgne mænd i Asgers sauna" og "Debat: Den næste generation".

Hvad synes du om programmerne?

- Umiddelbart var de forskellige programmer spændende. Normalt plejer jeg, at lytte til P1's morgenradio med et halv øre, mens morgenmaden bliver spist og børnene klædt på til skole - og det samme var tilfældet i dag. Jeg hørte nogle enkelte småfejl med lyden, og især når gæsterne var igennem på telefonlinjen, så måtte jeg hen for at skrue op for radioen. På et tidspunkt var der en lytter der ringede ind og bad morgenværterne om, at få et oplæsningskursus. Venligt ment, men der tænkte jeg nu lidt det samme med et smil på læben. De skal selvfølgelig lige ordentligt i gang og jeg synes klart, at deres nyheder var aktuelle og havde en bred folkelig appel. De havde både en pige fra Holstebro med og en mand fra Hjørring med i en af debatterne.

- Det er sjovt at høre så meget jysk tale, men det er måske meget sundt i forhold til at bevare dialekten. I debatprogrammet og Asgers sauna var der generelt meget relevant snak, som til dels fangende min interesse. Men sidstnævnte program med saunaklubben, må appellere til en masse mænd, der gerne vil tale om deres følelser og det skal der selvfølgelig være plads til.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Det kræver noget mere tid med Radio 4, hvis jeg skal blive klogere på deres egentlige niveau. Men hvis jeg kommer i taleradio-humør, kan jeg godt finde på, at lytte med igen. Mange gange foretrækker jeg dog musik, når jeg kører bil. Derfor er det sjældent, at jeg navigerer rundt i taleradio-genren til hverdag. Men de programmer, som jeg nåede at høre, flød sådan set meget godt. Det er mere et spørgsmål om, hvor vidt der kommer et emne eller et program, som lige rammer min interesse på det rigtige tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Annonce