Annonce
Navne

Maraton-træningen gav ømme ben - men massøren fik dem bløde igen

Peder Thoustrup (nr. 652) på vej rundt på maraton-ruten i Odense. PR-foto
Det blev en rus af stolthed og glæde for 41-årige Peder Thoustrup at løbe ind på stadion i Odense efter at have gennemført sit første maratonløb - og vundet et væddemål

Vinderup/Borbjerg: - Det har Peder da i den grad fortjent.

Smiler massør Richard Sørensen, mens han giver Peder Thoustrup en gang massage på de stadigvæk ømme ben. Ømme efter et velgennemført H.C. Andersen Marathon i Odense. Og en slags præmie for indsatsen. Det er nemlig en gratis opfølgende behandling, efter at Peder Thoustrup under træningen fik brug for behandling af de ømme muskler.

Annonce
Stadion er nået - og det var alle anstrengelser værd, fortæller Peder Thoustrup. PR-foto

Væddemål

Historien går tilbage til juletid, da han indgik en væddemål med sin kæreste Karina om at gennemføre et maratonløb.

- Jeg er ikke den fødte løber, men nærmere en afdanket fodboldspiller, forklarer Peder Thoustrup, 41, der arbejder som salgschauffør hos AB Catering i Holstebro. I den alder burde man spille old-boys-bold. Men der er ikke spillere nok til i lokalområdet i den aldersgruppe, så han spiller i stedet med på andet- og tredieholdet og har en tjans som træner.

Ømme ben

Løbetræningen blev lidt af et chok for hans 100 kilo tunge krop.

- Jeg fik ondt. Stive og ømme lemmer, fortæller han.

- Ja, det er fordi musklerne syrer til, så man får kramper. Det sker ofte, når motionister går lidt for hurtigt i gang, forklarer Richard Sørensen.

Peder Thoustrup begyndte at løbe i april, men i juni var musklerne så ømme, at han ringede til massøren, som han kendte via vennekredsen.

Massør Richard Sørensen i gang med bonus-præmien: en afslappende gang muskelmassage. Foto: Lars Rask Vendelbjerg

Hele kroppen behandlet

- Han var helt hård og stiv i både læg og muskler, husker massøren, der foreslog en helkropsbehandling med fokus på benene.

Benene er vigtige, men resten af kroppen påvirker også. Derfor bør hele kroppen med, understreger han.

Han gav ialt fem behandlinger a fem kvarter - den sidste fredagen inden løbet.

Peder Thoustrup fulgte slavisk et løbeprogram som optakt til det lange løb og kombinerede det med fitness. I mange uger blev det til 25-30 kilometer. Den længste tur var på 22 kilometer.

- Jeg kunne ikke forberede mig bedre, og den sidste måned var det helt slut med spiritus, slik og chips, fortæller maratonløberen, der undervejs smed 11,5 kilo.

Peder Thoustrup med beviset: medaljen fra H.C. Andersen Marathon i Odense. Foto: Lars Rask Vendelbjerg

Familien med

Endelig kom den store dag. Som opbakning havde han familien med - indkvarteret i sommerhus i Otterup.

Maratonløbet foregår på to runder a 21 kilometer. Peder Thoustrups drøm var at klare løbet på fire timer, og første delmål lykkedes perfekt: første runde blev i stabil fart nået på to timer. Med ved 27-28 kilometer måtte han opgive at følge gruppen med den stabile tid.

- Og efter de 30 kilometer var det direkte modbydeligt. Det gør ondt, og det er ikke glæden, der driver én, indrømmer han.

De sidste 12 kilometer var hårde.

- Men jeg blev ved med at løbe. Gik kun lidt ved vandposterne, fortæller Peder Thoustrup.

Rus af stolthed

Han betegner det som en "vanvittig rus af stolthed og glæde" at løbe ind på den sidste runde på stadion, hvor både hans kæreste, han to små piger, hans svigermor og et par venner var med til at heppe ham i mål.

Sluttiden blev 4.21.18. Altså noget langsommere end drømmemålet.

- Men jeg løb med alt, hvad jeg havde. Så jeg kunne ikke have gjort det bedre, siger han.

Måske et nyt forsøg

Han slår dog ikke drømmen om engang at kunne gennemføre et maraton på fire timer. Så skal han bare have længere tid til forberedelsen.

Massør Richard Sørensen vil gerne bistå ham, hvis han igen vil gøre forsøget. Han er specialuddannet i sportsskader og har derfor et godt grundlag. Han er uddannet fysiurgisk massør og akupunktør. Han begyndte som massør for fem år siden og har det seneste halvandet år arbejdet på fuld tid.

I klinikken på Mosekrogen jobber hans kone Gitte Ploug på deltid med afstresningsmassage og zoneterapi.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce