Annonce
Danmark

Mangelfuld kontrol med milliardkonto bekymrer statsrevisorer

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Rapport fra Rigsrevisionen og sager om svindel viser behovet for de fire øjnes princip, siger Frank Aaen.

Det vækker bekymring hos Statsrevisorerne, at Skatteministeriet i en ny rapport fra Rigsrevisionen får hård kritik. Det sker på grund af mangelfuld og svag kontrol med statens største konto med 1000 milliarder kroner.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport, som Berlingske har fået aktindsigt i.

- Det er meget bekymrende, siger Statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R), som ikke er overrasket over konklusionerne i rapporten.

- Med kombinationen af så gamle og mange systemer og de udfordringer, som Skat har i øvrigt, så ville det næsten være overraskende, hvis der ikke var den udfordring også, siger han.

Ifølge Rigsrevisionens rapport er et af hullerne i kontrollen, at Skatteministeriet ikke har styr på, hvilke medarbejdere der har adgang til it-systemerne.

Det er fra de it-systemer, der udbetales overskydende skat. Og det betyder, at ansatte har adgang til konti, som ikke har noget med deres arbejde at gøre.

I praksis kan det blive udnyttet, mener Rigsrevisionen, fordi mange overførsler foretages manuelt af medarbejdere.

Onsdag er det i Berlingske også kommet frem, at to medarbejdere i Skat tidligere er blevet bortvist og politianmeldt. Det er sket i sager, der ikke er knyttet til Rigsrevisionens rapport.

Direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard fortæller til Berlingske, at de to sager stammer fra 2015 og 2017.

I den første sag havde en medarbejder uretmæssigt fået udbetalt et beløb på knap tre millioner kroner til tredjemand. Ifølge Merete Agergaard er der faldet dom i en erstatningssag, så pengene skal betales tilbage.

I den anden sag havde en tidligere medarbejder i det daværende Skat Motor ifølge direktøren angivet nogle prisfastsættelser for lavt, og det resulterede i manglende afbetaling på mellem 1 og 1,2 millioner kroner.

Statsrevisor Frank Aaen (EL) er ikke overrasket over de nye sager. Blandt andet set i lyset af tidligere sager om svindel, herunder Britta Nielsen-sagen i Socialstyrelsen og senest i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

- Det er et generelt problem, som vi bliver nødt til at få løst. Der skal altid være det, man kalder de fire øjnes princip. Der skal være to personer, der ser på en sag, før pengene bliver udbetalt, siger han.

Han understreger, at han generelt har stor tillid til de ansatte.

- Men vi må bare sige, at når der er huller, så er der meget ofte nogle, der finder hullerne og har et ønske om at misbruge dem, siger Frank Aaen.

Statsrevisor Britt Bager (V) mener, at sager som Britta Nielsen-sagen, hvor der blev svindlet for over 100 millioner kroner i Socialstyrelsen, "rokker ved den grundlæggende tillid til det offentlige".

- Derfor er det vigtigt, at vi slår hårdt ned på den svindel, så befolkningens tillid ikke kuldsejler fuldstændig.

- Derfor har vi som statsrevisorer sat gang i en undersøgelse, hvor vi kommer helt til bunds i det her, siger Britt Bager.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

Mens han stod fast på retfærdighed, hævede han penge på kommunens kreditkort

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce