Annonce
Erhverv

Mange kommuner har udsigt til massiv mangel på arbejdskraft

Ledigheden i Danmark er skævt fordelt, og virksomheder i en lang række kommuner vil få store problemer med at skaffe folk i de kommende år. Især i landdistrikterne falder antallet af erhvervsaktive frem mod 2022, viser analyse fra Dansk Erhverv, der igen vil se på pensionsalderen

Beskæftigelse: I 24 af landets kommuner er ledigheden nu under tre procent, og det gør det nærmest umuligt at finde ledige hænder og hoveder at ansætte.

Den dårlige nyhed er, at udviklingen går den gale vej især i landdistrikterne, der allerede frem mod 2022 vil se store fald i antallet af erhvervsaktive borgere.

Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der ser på den ujævne fordeling af ledighed i Danmark.

På landsplan vil antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder stige med 26.000 personer fra starten af 2019 til starten af 2022, men fremgangen sker især i københavnsområdet og de øvrige storbykommuner.

Halvdelen af de danske kommuner har ifølge Dansk Erhverv udsigt til færre personer i den erhvervsaktive alder.

Set på et danmarkskort skiller Vestjylland sig ud med et langt bælte af kommuner, hvor ledigheden i dag er på under tre procent af arbejdsstyrken. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern ligger ledigheden nu på henholdsvis 2,5 procent og 2,6 procent.

Annonce
- Hvis det er fuldstændigt umuligt at sætte pensionsalderen hurtigere op, så kunne det være, at vi skulle gå et skridt længere i forhold til at åbne for udenlandsk arbejdskraft, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv. Pr-foto

Stor kommunikationsopgave

Mejerikoncernen Arla Foods har op mod 1000 ansatte på mejerier og et nyt, stort innovationscenter i de vestjyske kommuner, og derfor har det selvklart stor betydning løbende at kunne skaffe arbejdskraft. Arla beskæftiger en blanding af timelønnede og højtuddannede specialister.

- Det bliver en udfordring, og vi har helt klart en kommunikationsopgave i at få synliggjort os over for folk, der ikke lige havde tænkt sig at flytte til Vestjylland. Vi skal forklare, at der er nogle rigtigt spændende karrieremuligheder, siger Stine Krogh Danielsen, rekrutteringschef i Arla Foods.

Hun oplever ikke i dag store problemer med at få besat job, men nikker genkendende til en konkurrence om arbejdskraften mellem de store virksomheder i Vestjylland. Det gælder blandt andre vindmøllefabrikanten Vestas og Bang & Olufsen.

- Vi rekrutterer folk fra hinanden, og det går begge veje. Men hvis der først er et ægtepar, der flytter til Vestjylland, så er der job til dem begge, og det er en fordel, siger Stine Krogh Danielsen.

Hæv pensionsalderen

I Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Arla driver tre mejerier, er der ifølge en befolkningsfremskrivning udsigt til 491 færre personer i aldersgruppen 20-69 år frem mod 2022. En løsning kunne være at rekruttere flere ansatte fra nabokommunerne, men de står med tilsvarende problemer.

I Dansk Erhverv rejser man derfor et kontroversielt forslag om at beholde folk længere på arbejdsmarkedet.

- Vi mener, at det er muligt at hæve pensionsalderen mere, end der er udsigt til i de kommende år. Den stigning, vi har set i efterløns- og folkepensionsalderen indtil nu, har kun betydet, at flere oppe i årene er fortsat på arbejdsmarkedet. Vi kan ikke se en stor stigning i antallet af søgninger til førtidspension, dagpenge eller kontanthjælp, siger Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef Peter Halkjær.

Men ser du, at det er realistisk med den nuværende sammensætning af Folketinget?

- Det kan sagtens tænkes sammen med, at man fra regeringens side ønsker at skabe endnu bedre rammer for dem, der ikke kan arbejde hele vejen til pensionsalderen, siger Peter Halkjær.

Flere udlændinge

Derudover ser han et stort potentiale i at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det kræver, at man gør op med nogle af de begrænsninger, som i dag forhindrer virksomhederne i at ansætte flere udlændinge fra lande uden for EU.

- Regeringen kan overveje, at hvis det er fuldstændigt umuligt at sætte pensionsalderen hurtigere op, så kunne det være, at vi skulle gå et skridt længere i forhold til at åbne for udenlandsk arbejdskraft. Det vil ikke oversvømme markedet og hverken påvirke løn eller jobmuligheder for danskere, mener Peter Halkjær.

Problemet med faldet i antallet af erhvervsaktive kommer efter en periode med mere end seks års uafbrudt fremgang i lønmodtagerbeskæftigelse. Det betyder, at der nu for første gang er flere end tre millioner danskere i job.

Den samlede ledighed i Danmark er i øjeblikket på 3,8 procent af arbejdsstyrken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lige nu: Voldsom brand i halmlade

Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce