Annonce
Erhverv

Mange kommuner har udsigt til massiv mangel på arbejdskraft

Ledigheden i Danmark er skævt fordelt, og virksomheder i en lang række kommuner vil få store problemer med at skaffe folk i de kommende år. Især i landdistrikterne falder antallet af erhvervsaktive frem mod 2022, viser analyse fra Dansk Erhverv, der igen vil se på pensionsalderen

Beskæftigelse: I 24 af landets kommuner er ledigheden nu under tre procent, og det gør det nærmest umuligt at finde ledige hænder og hoveder at ansætte.

Den dårlige nyhed er, at udviklingen går den gale vej især i landdistrikterne, der allerede frem mod 2022 vil se store fald i antallet af erhvervsaktive borgere.

Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der ser på den ujævne fordeling af ledighed i Danmark.

På landsplan vil antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder stige med 26.000 personer fra starten af 2019 til starten af 2022, men fremgangen sker især i københavnsområdet og de øvrige storbykommuner.

Halvdelen af de danske kommuner har ifølge Dansk Erhverv udsigt til færre personer i den erhvervsaktive alder.

Set på et danmarkskort skiller Vestjylland sig ud med et langt bælte af kommuner, hvor ledigheden i dag er på under tre procent af arbejdsstyrken. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern ligger ledigheden nu på henholdsvis 2,5 procent og 2,6 procent.

Annonce
- Hvis det er fuldstændigt umuligt at sætte pensionsalderen hurtigere op, så kunne det være, at vi skulle gå et skridt længere i forhold til at åbne for udenlandsk arbejdskraft, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv. Pr-foto

Stor kommunikationsopgave

Mejerikoncernen Arla Foods har op mod 1000 ansatte på mejerier og et nyt, stort innovationscenter i de vestjyske kommuner, og derfor har det selvklart stor betydning løbende at kunne skaffe arbejdskraft. Arla beskæftiger en blanding af timelønnede og højtuddannede specialister.

- Det bliver en udfordring, og vi har helt klart en kommunikationsopgave i at få synliggjort os over for folk, der ikke lige havde tænkt sig at flytte til Vestjylland. Vi skal forklare, at der er nogle rigtigt spændende karrieremuligheder, siger Stine Krogh Danielsen, rekrutteringschef i Arla Foods.

Hun oplever ikke i dag store problemer med at få besat job, men nikker genkendende til en konkurrence om arbejdskraften mellem de store virksomheder i Vestjylland. Det gælder blandt andre vindmøllefabrikanten Vestas og Bang & Olufsen.

- Vi rekrutterer folk fra hinanden, og det går begge veje. Men hvis der først er et ægtepar, der flytter til Vestjylland, så er der job til dem begge, og det er en fordel, siger Stine Krogh Danielsen.

Hæv pensionsalderen

I Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Arla driver tre mejerier, er der ifølge en befolkningsfremskrivning udsigt til 491 færre personer i aldersgruppen 20-69 år frem mod 2022. En løsning kunne være at rekruttere flere ansatte fra nabokommunerne, men de står med tilsvarende problemer.

I Dansk Erhverv rejser man derfor et kontroversielt forslag om at beholde folk længere på arbejdsmarkedet.

- Vi mener, at det er muligt at hæve pensionsalderen mere, end der er udsigt til i de kommende år. Den stigning, vi har set i efterløns- og folkepensionsalderen indtil nu, har kun betydet, at flere oppe i årene er fortsat på arbejdsmarkedet. Vi kan ikke se en stor stigning i antallet af søgninger til førtidspension, dagpenge eller kontanthjælp, siger Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef Peter Halkjær.

Men ser du, at det er realistisk med den nuværende sammensætning af Folketinget?

- Det kan sagtens tænkes sammen med, at man fra regeringens side ønsker at skabe endnu bedre rammer for dem, der ikke kan arbejde hele vejen til pensionsalderen, siger Peter Halkjær.

Flere udlændinge

Derudover ser han et stort potentiale i at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det kræver, at man gør op med nogle af de begrænsninger, som i dag forhindrer virksomhederne i at ansætte flere udlændinge fra lande uden for EU.

- Regeringen kan overveje, at hvis det er fuldstændigt umuligt at sætte pensionsalderen hurtigere op, så kunne det være, at vi skulle gå et skridt længere i forhold til at åbne for udenlandsk arbejdskraft. Det vil ikke oversvømme markedet og hverken påvirke løn eller jobmuligheder for danskere, mener Peter Halkjær.

Problemet med faldet i antallet af erhvervsaktive kommer efter en periode med mere end seks års uafbrudt fremgang i lønmodtagerbeskæftigelse. Det betyder, at der nu for første gang er flere end tre millioner danskere i job.

Den samlede ledighed i Danmark er i øjeblikket på 3,8 procent af arbejdsstyrken.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce