Annonce
Indland

Mange forældre deler billeder af børn: Få spørger om lov

En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at kun 14 procent af forældrene altid spørger børnene om lov, inden de lægger billeder af dem ud på sociale medier. 64 procent svarer til gengæld, at de aldrig eller sjældent spørger børnene, inden de deler billeder. (Arkivfoto)

Når forældre deler billeder af deres børn, kræver det i princippet samtykke, siger Red Barnet.

Langt de fleste børn oplever, at deres forældre deler billeder af dem på sociale medier. Det viser en undersøgelse fra Børns Vilkår, skriver Kristeligt Dagblad.

Mens fire ud af fem forældre deler billeder af børnene, får meget få forældre samtykke, inden de klikker på deleknappen.

Men børnene har faktisk ret til at blive spurgt, fortæller Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet.

- Det er bekymrende, at forældrene i så lille grad spørger børnene om lov, inden de deler billeder af dem. Forældrene skal lære dem, hvordan man bør opføre sig, og at man ikke deler billeder af andre uden samtykke.

- Børn har de samme rettigheder som voksne. Det står i Børnekonventionen. Når man for eksempel deler portrætbilleder, så kræver det i princippet et samtykke fra barnet, siger Kuno Sørensen.

Dog er der åbenlyse udfordringer med små børn, præciserer psykologen.

- Det er naturligvis svært at indhente et samtykke fra en toårig. Men forældre skal handle ud fra barnets tarv og derfor også beskytte barnets privatliv, siger Kuno Sørensen.

Børns Vilkår har undersøgt billeddeling af børnehavebørn i alderen fem til seks år, og her svarer 64 procent af de adspurgte forældre, at de aldrig eller sjældent spørger om lov, inden de deler et billede af deres barn på sociale medier.

Kun 14 procent svarer, at de altid spørger om lov.

Mange børn finder det, når de kommer i puberteten, pinligt og ubehageligt, at der ligger billeder af dem som små på nettet, fortæller Kuno Sørensen.

Men det er i virkeligheden også svært at forudse, hvad billederne reelt kan bruges til senere hen, fortæller Winnie Alim, seniorkonsulent ved Børns Vilkår, der står bag undersøgelsen.

- Vi ved selvfølgelig ikke, hvad der sker i fremtiden, men vi ved for eksempel, at Facebook har ansigtsgenkendelse. Hvad den data (billederne, red.) bliver brugt til i fremtiden, ved vi ikke.

- Man kan forestille sig, at det kan bruges i big data-analyser, men det kan også bruges på et mere individuelt niveau, siger Winnie Alim.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce