Annonce
Mærkedage

Mangeårig tv-profil røg ud i DR-sparerunde

Tidligere tv-vært i DR Jens Olaf Jersild i 2003. Den 26. november runder han 60 år. (ARKIV) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Journalist Jens Olaf Jersild fik lukket sit program i sparerunden efter 34 år i DR. Han klager ikke. 26. november fylder han 60. Den 26. november bliver han 60.

60 år: Tv-værten Jens Olaf Jersild måtte på grund af den barske sparerunde i DR lukke sit program "Jersild uden spin" i 2019. Programmet, der tog politikere og ugens gang på Christiansborg under kærlig behandling, havde ellers en stor og trofast seerskare.

Også ugeprogrammet "Jersild om Trump" fik kniven. De to programmer var ifølge Jersild selv "virkeligt billige at producere" og havde tilsammen mellem 250.000 og 300.000 seere.

Han afviste dog at være vred eller skuffet over fyringen.

- Det er jeg langt forbi. Jeg har prøvet det, der er værre, i min tid på DR. Så den slags følelser er jeg trykimprægneret imod. Der er ikke noget, der kan overraske mig med DR, sagde han.

Jens Olaf Jersild, som tirsdag den 26. november runder 60 år, er kendt som en dygtig, debatskabende og markant journalist gennem årtier - og ikke uden en vis selvfølelse.

Seere af lidt ældre årgang vil kunne huske Jersild for hans meget omtalte indslag i TV-Avisen i 1985 om "Grønjakkerne" i Studsgaardsgade i København.

De unge mennesker i programmet malede hagekors på murene og udtalte sig stærkt racistisk om folk med mørk hud. Det førte til, at en seer politianmeldte Jersild og hans chef, Lasse Jensen, for at overtræde straffelovens racismeparagraf.

Den langstrakte sag førte i 1987 til, at Jersild i byretten blev idømt dagbøder, hvilket blev stadfæstet i landsretten og siden i Højesteret i 1989.

Men Jens Olaf Jersild gav ikke op og bragte sagen for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Den afgjorde i 1994, at journalistens ytringsfrihed var blevet krænket, da han alene ville skildre virkeligheden.

Jersild er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 og var derefter ansat på Berlingske Tidende. Herfra kom han i 1984 til DR som programmedarbejder på TV-Avisen og tv.

Senere kom han med i DR TV's Dokumentargruppe og blev vært for programmerne "Profilen" og "Rapporten" og i 2003 vært og redaktør på "Dilemma".

Han holdt sit indtog på "den kloge" lillebrorkanal DR2 med en række andre programmer, blandt andet "Jersild & Spin" fra 2005 og "Jersild Live" 2008-2012.

Annonce
Journalist og tv-vært Jens Olaf Jersild fotograferet i september 2011. Tirsdag den 26. november fylder han 60 år. (ARKIV) Anthon Unger/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nu skal vi have en ny børnehave

Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce