Annonce
Mærkedage

Mangeårig tv-profil røg ud i DR-sparerunde

Tidligere tv-vært i DR Jens Olaf Jersild i 2003. Den 26. november runder han 60 år. (ARKIV) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Journalist Jens Olaf Jersild fik lukket sit program i sparerunden efter 34 år i DR. Han klager ikke. 26. november fylder han 60. Den 26. november bliver han 60.

60 år: Tv-værten Jens Olaf Jersild måtte på grund af den barske sparerunde i DR lukke sit program "Jersild uden spin" i 2019. Programmet, der tog politikere og ugens gang på Christiansborg under kærlig behandling, havde ellers en stor og trofast seerskare.

Også ugeprogrammet "Jersild om Trump" fik kniven. De to programmer var ifølge Jersild selv "virkeligt billige at producere" og havde tilsammen mellem 250.000 og 300.000 seere.

Han afviste dog at være vred eller skuffet over fyringen.

- Det er jeg langt forbi. Jeg har prøvet det, der er værre, i min tid på DR. Så den slags følelser er jeg trykimprægneret imod. Der er ikke noget, der kan overraske mig med DR, sagde han.

Jens Olaf Jersild, som tirsdag den 26. november runder 60 år, er kendt som en dygtig, debatskabende og markant journalist gennem årtier - og ikke uden en vis selvfølelse.

Seere af lidt ældre årgang vil kunne huske Jersild for hans meget omtalte indslag i TV-Avisen i 1985 om "Grønjakkerne" i Studsgaardsgade i København.

De unge mennesker i programmet malede hagekors på murene og udtalte sig stærkt racistisk om folk med mørk hud. Det førte til, at en seer politianmeldte Jersild og hans chef, Lasse Jensen, for at overtræde straffelovens racismeparagraf.

Den langstrakte sag førte i 1987 til, at Jersild i byretten blev idømt dagbøder, hvilket blev stadfæstet i landsretten og siden i Højesteret i 1989.

Men Jens Olaf Jersild gav ikke op og bragte sagen for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Den afgjorde i 1994, at journalistens ytringsfrihed var blevet krænket, da han alene ville skildre virkeligheden.

Jersild er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 og var derefter ansat på Berlingske Tidende. Herfra kom han i 1984 til DR som programmedarbejder på TV-Avisen og tv.

Senere kom han med i DR TV's Dokumentargruppe og blev vært for programmerne "Profilen" og "Rapporten" og i 2003 vært og redaktør på "Dilemma".

Han holdt sit indtog på "den kloge" lillebrorkanal DR2 med en række andre programmer, blandt andet "Jersild & Spin" fra 2005 og "Jersild Live" 2008-2012.

Annonce
Journalist og tv-vært Jens Olaf Jersild fotograferet i september 2011. Tirsdag den 26. november fylder han 60 år. (ARKIV) Anthon Unger/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];