Annonce
Mærkedage

Manden med den perfekte debut

Den amerikanske skuespiller Edward Norton har ofte spillet bad boy og mænd i konflikt med sig selv. Han er især kendt fra Fight Club og The incredible Hulk. Søndag den 18. august fylder han 50. Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Edward Norton har altid vidst, at han ville være skuespiller. Hans skuespildebut banede vejen for resten af karrieren. Søndag den 18. august fylder han 50 år.

50 år: Ud af ingenting snuppede han birollen foran 2000 andre ansøgere i filmen "Primal Fear".

Hans auditionbånd blev berømt i Hollywood, og skuespildebuten som en kordreng fra Kentucky, der stod anklaget for mord, kastede en oscarnominering af sig, som han dog ikke vandt.

Norton, der søndag den 18. august fylder 50 år, har tidligere udtalt, at han altid har vidst, at han ville være skuespiller.

Men selv om skuespillerdrømmen længe var klar for Edward Norton, tog han et par afstikkere på vejen.

Han tog en bachelor i historie fra det anerkendte Yale University, der ligger i New Haven, Connecticut.

Da han var færdig på universitet, rejste han til Japan for at arbejde i et af sin farfars firmaer i Osaka.

Drømmen om at blive skuespiller fyldte dog så meget for Edward Norton, at han rejse tilbage til New York for at forfølge den.

Tilknytningen til Edward Albees teater Signature Theater Company blev springbrættet til hans skuespillerkarriere, fordi det var her, han sendte et bånd til casteren på "Primal Fear".

Edward Norton er blevet mest anerkendt for at spille de barske roller. Han er nomineret til en Oscar tre gange: for sin medvirken i "Primal Fear", i "American History X" og i "Birdman".

I 2003 startede han sammen med sin bror, Jim Norton, filmselskabet Class 5. Her har han også prøvet kræfter med at være filmproducer.

Privat er Edward Norton gift med filmproduceren Shauna Robertson. De har sammen sønnen Altlas Norton.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lige nu: Voldsom brand i halmlade

Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce