Annonce
Mærkedage

Manden bag en evig klassiker

Den australske filminstruktør Peter Weir bliver 75 år den 21. august. Pierre Verdy/Ritzau Scanpix
"Døde Poeters Klub" gjorde filminstruktør Peter Weir udødelig. De seneste årtier har det dog været småt med udgivelser fra australieren, der onsdag bliver 75.

75 år: Det er få film, der konsekvent bliver hyldet, når de har jubilæum.

En af dem er "Døde Poeters Klub", der udkom i 1989 og for nylig havde været på markedet i 30 år.

Anmeldere verden over brugte det som anledning til på ny at lovprise filmklassikeren, hovedrolleindehaveren Robin Williams og ikke mindst instruktør Peter Weir.

Sidstnævnte fejrer selv en halvrund dag, når han onsdag den 21. august bliver 75 år.

Mens det måske er de færreste, der kender ham ved navn, så kender de fleste en eller flere af australierens film.

Det gælder "Døde Poeters Klub" om den dybt konservative kostskole, hvor en ny lærer rusker gevaldigt op i undervisningsmetoderne og bliver et idol for de undertrykte elever.

Eller "The Truman Show" med Jim Carrey som forsikringsagenten, der finder ud af, at hele hans liv er et langt realityshow, hvor alle omkring ham er skuespillere.

Et tredje eksempel er Peter Weirs internationale gennembrud, "Vidnet", der blev nomineret til en Oscar. Her har Harrison Ford hovedrollen som politimanden, der beskytter en dreng, som er det eneste vidne til et drab i amishsamfundet.

Andre kendte Peter Weir-film er "Green Card", "Frygtløs" og "Ærens vej til Gallipoli".

Størstedelen af hans udgivelser ligger dog tilbage i det 20. århundrede, og hans seneste film, "The Way Back", udkom i 2010.

Australieren har nemlig set sig sur på filmbranchen, som den fungerer i dag.

Han mener, at investorer er blevet mere og mere forsigtige med deres penge og efterhånden kun vil finansiere sikre succeser. Den type instruktør er Weir ikke.

Peter Weir bor med sin hustru i Sydney. De har to børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gavl styrtet ned i stormvejret

Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce