Annonce
Alarm 112

Mand gemte maskinpistol og pumpgun i kolonihave

En 29-årig mand er idømt tre år og ni måneders fængsel for blandt andet besiddelse af tre våben.

Da politibetjente i juli sidste år ransagede et kolonihavehus i Kalundborg i Nordvestsjælland fandt de en maskinpistol, en pumpgun og en riffel med kikkertsigte.

Annonce

Det koster nu en 29-årig mand tre år og ni måneders fængsel, som han fredag blev idømt ved Retten i Holbæk, oplyser anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjælland og det lokale medie sn.dk.

Manden valgte at anke dommen til landsretten på stedet.

På den 29-åriges daværende adresse i Mørkøv i Nordvestsjælland havde han desuden skjult 13 haglpatroner samt tre patroner i en skuffe.

Under de to ransagninger var politiet ifølge sn.dk i kontakt med manden, der dog efterfølgende gik under jorden. Politiet fandt ham 31. oktober, da en patrulje tilfældigvis stoppede ham.

Ud over de tre våben blev han dømt for vold, hæleri og overtrædelser af færdselsloven. Han fik også frakendt sit kørekort.

Anklageskriftet omfattede i alt 17 forskellige forhold.

Han blev frikendt for et forhold om trusler og et forhold for vold. Manden var også tiltalt for grov vold, men her fandt retten, at han skulle dømmes efter den mildere voldsparagraf, skriver sn.dk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce