Annonce
112

Mand fundet død ud for Venø

Både Falck, politi og lægehelikopter var involveret i ulykken på Venø tirsdag, hvor en 63-årig mand omkom. Foto: Frede Stengaard

Venø: En 63-årig mand mistede tirsdag livet i en drukneulykke ud for Venø, bekræfter politiet. Mandens pårørende er blevet underrettet.

Politiet fik en anmeldelse klokken 13.05 om en mand, der var fundet i vandet omkring 500 meter fra land. Manden, der kommer fra Herning, var faldet i vandet fra sin båd, og to kammerater, der sejlede i en anden båd ved siden af ham, kunne ikke få ham op i deres.

- Han er mere eller mindre livløs på det tidspunkt, fortæller Knud Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Kammeraterne får den 63-årige trukket ind til strandkanten, hvor en ambulancelæge venter. Inden da var både ambulancer og redningsbåde mødt talstærkt op for at blive fragtet til den lille ø.

- Klokken halv to er der en læge på stedet, der konstaterer, at pågældende er afgået ved døden, siger vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Rene Pagh.

Hvad der gjorde, at manden endte i vandet, vides ikke, og der skal gennemføres et ligsyn fredag. Ulykken skete ud for nordspidsen af øen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce