Annonce
Lemvig

Nyt tiltag: Mand - find dig et fællesskab

Mænd skal genfinde deres identititet. Jørgen krogh fra Lemvig Frivilligcenter og Anne Sjørvad fra kommunens sundhedsafdeling går i spidsen for kampagnen om mænd og fællesskaber. Foto: Morten Stricker
Fokus på mandefællesskaber munder ud i en mande-dag i Klosterheden. Sundhedsafdelingen og Lemvig Frivilligcenter går i spidsen for, at mænd finder disse fællesskaber

Lemvig: Generelt set er mænds sundhed under pres, men nu kommer der for alvor fokus på det. Faktisk over verden, hvor der er arrangeret en Men's Health Week.

Det sker også i Danmark, og selvfølgelig også lokalt her i Lemvig Kommune, hvor kommunens sundhedsafdeling og Lemvig Frivilligcenter har taget opgaven på sig med at få mænds øjne lukket op over for, hvad der skal til for at få et bedre liv og et bedre helbred.

Det er uge 24, ugen efter pinse, og i Lemvig Kommune vil det kulminere i et arrangement for mænd i Klosterheden. Programmet er ikke på plads endnu, men det vil være med fokus på fællesskaber og natur.

Og det er netop mande-fællesskaber, der vil komme i fokus. Frem til denne mandedag vil vi her i bladet samt i Lokalavisen skrive en række artikler om forskellige mandefællesskaber, og deltagerne i disse artikler vil automatisk blive inviteret med til mande-dagen i Klosterheden.

Og det er nogle skrækindjagende tal, der ligger bag, at der nu sættes fokus på mænds helbred. Undersøgelserne viser, at mænd har en kortere levetid, og specielt er det ensomme mænd, der får disse helbredsproblemer og tilmed en højere selvmordsrate.

Anne Sjørvad fra sundhedsafdelingen og Jørgen Krogh fra Lemvig Frivilligcenter har sat sig i spidsen for denne oplysningskampagne, hvor man med fokus på fællesskaber gerne vil vise kommunens mænd, at der ikke er nogen grund til at sidde alene. Der er muligheder nok for at være med sammen med andre.

- Der er forskel på mænd og kvinder. Det mærker vi meget i sundhedsarbejdet her i kommunen. Mange mænd skal overtales til at være med til genoptræning og patientgrupper, siger Anne Sjørvad.

Mande-fællesskaber

Op til mande-dagen i Klosterheden vil vi gerne omtale nogle af de mange mande-fællesskaber, der allerede eksisterer i Lemvig Kommune.

Spiller i bridge. Laver i mad. Har i en modeljernbane. Spiller i golf. Har i en samtalegruppe. Er i en samtalegruppe efter sygdom. Ja, mulighederne er rigtig mange.

Vi vil bringe artikler om disse mande-fællesskaber dels her i bladet, dels i Lokalavisen Lemvig. Har i et fællesskab, så kontakt redaktør Lars Kamstrup, mediehuset Lemvig på kamp@folkebladetlemvig.dk eller telefon 2147 0596.

Alle, der deltager i en artikel, vil få billetter til mandedagen i Klosterheden.

Foreningsliv minimerer ensomhed

Meget af den uheldige udvikling sker ved, at mænd generelt er for længe om at gå til lægen, hvis der er et eller andet, der ikke er, som det skal være. Man sætter sig heller ikke så meget ind i symptomer, som man skal reagere på. Og det helt vanskelige - generelt set - for mænd er at få talt om de vanskelige ting her i livet. Man kommer til at sidde alene med dem i modsætning til kvinderne, som får talt om det med andre kvinder.

- Der er mange fordele ved at være en del af et fællesskab. Mænd mødes ofte om en hobby eller et stykke arbejde. men det med at mødes og få talt sammen, det er der ikke så mange, der er gode til, siger Jørgen Krogh, der sideløbende har gang i et projekt i frivilligcentret om "Kom videre mand", hvor det netop er mænd, der har været ude for an livskrise, der mødes for at hjælpe hinanden.

Der er dog det positive set med lokale briller, at Lemvig Kommune i undersøgelsen om folkesundheden ligger lavt med hensyn til ensomhed.

- Det kan skyldes, at vi netop har et omfattende foreningsliv. Men vi skal have flere med. Ensomhed er en dræber, siger Anne Sjørvad.

Når mænd isolerer sig, øges risikoen for alkohol-misbrug og usund kost. Og i en kommune som Lemvig har mænd en større risiko for ensomhed, fordi der bor langt flere mænd end kvinder i kommunen - lige modsat storbyerne, hvor kvinderne flytter hen.

- Mænd kan have en identitetskrise, også fordi det er kvinder, vi møder i de perioder af livet, hvor vi får støtte. Det gør vi i daginstitutionerne som børn, og når vi bliver ældre, er det også kvinderne, vi møder i sundhedsystemet. Vi er gået fra det patriarkalske samfund, hvor mænd var dominerende i hjemmene og på arbejdet, til et samfund, hvor kvinderne har stor indflydelse. Derfor er det også godt med nogle mandefællesskaber, siger Jørgen Krogh.

Svend Aage Madsen er formand for Forum for Mænds Sundhed, der står bag mændenes sundhedsuge på landsplan, siger:

- Der er behov for at gøre noget ved mænds alt for store dødelighed og korte levetid. Her er fællesskaber centralt. Mange mænd, og specielt dem med dårligt helbred, er ikke i fællesskaber og har svært ved at finde andre at være sammen med. Ensomhed og isolation er en alvorlig trussel for helbredet. Det kan hjælpes med tilbud om fællesskaber specielt til dem, der er isolerede.

Så derfor kommer der nu fokus på mændenes fællesskaber her i Lemvig Kommune.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Butiksindehaver løb butikstyv op

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce