Debat

Man skal ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog

Regioner: I et halvt år har regeringen og Dansk Folkeparti ikke forsømt en lejlighed til at skyde på regionerne. Jeg synes ikke, det er ret kønt at se på, og jeg kan slet ikke se fornuften i deres drøm om at nedlægge regionerne og lægge det hele ind under staten.

Det får mig til at tænke på vendingen ”man skal ikke kaste med æbler, hvis man selv er et skrog”. For vi mangler jo at se eksemplerne på, at staten er en fortræffelig driftsherre. Hvordan er det lige, det er gået med Skat, efter at staten overtog ansvaret for at inddrive restancer, og hvordan er det nu med de særlige pladser i psykiatrien, hvor der fra statsligt hold detaljeret blev lovgivet om et specifikt driftsområde.

Det er ikke gået ret godt, kan vi vist hurtigt blive enige om.

Sammenligner vi ambulancedriften, hvor regionerne har ansvaret, med politiets udrykninger, hvor staten har ansvaret, så er det også tydeligt, hvor borgerne skal vente længst på at få hjælp.

Nu står vi overfor et folketingsvalg, som kan komme til at tage livet af regionerne. Derfor er det vigtigt at påpege, at forudsætningen for de borgerliges argumentation er helt i skoven. Det går ikke bedre, når staten har ansvaret.

Samtidig må jeg bare sige, at meget af det, regeringen kommer med som noget nyt, er regionerne allerede i gang med. Vi flytter allerede opgaver til praktiserende læger, og der bliver allerede etableret sundhedshuse i hele landet. Så enten er regeringen og Dansk Folkeparti helt uvidende om, hvad der sker ude i virkeligheden, eller også er det et udtryk for en ufattelig kynisme.

Betyder det så, at alt er fryd og gammen, som det er? Slet ikke.

Sundhedsvæsenet er godt nok blevet løftet i den tid, regionerne har haft ansvaret, men der er pres på derude. Medarbejderne er under pres, og vi kender alle historierne om dygtige folk, der siger stop. Vi har set Arbejdstilsynets rapporter om arbejdspresset, der er så stort, at der i nogle tilfælde ikke en gang er tid til toiletbesøg.

Det er ikke holdbart, men det sidste, der er brug for, er at kaste hele den grundlæggende struktur i sundhedsvæsenet op i luften.

Løsningen er langt mere enkel. Den handler selvfølgelig om penge. Vi skal sikre, at der er ressourcer til at tage os af det stigende antal ældre og kronikere, den dramatiske stigning i psykiatrien og de stigende medicinpriser. Og så skal vi sikre bedre forebyggelse.

Det har vi råd til, hvis pengene ikke klattes væk på skattelettelser. Og det er nok i virkeligheden der, skoen trykker for regeringen og Dansk Folkeparti.

Villy Søvndal
0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce