Annonce
Klima

Malaysia renser flod med ny opfindelse

Det ligner en husbåd, men det er faktisk en maskine, der automatisk indfanger flydende affald. Foto: Mohd Rasfan, AFP/Ritzau Scanpix
Det har kostet hårdt arbejde at fjerne skraldebunkerne langs en flod i Malaysia. En nyudviklet plastikfangermaskine skal hjælpe med at holde floden og havet fri for skrald fremover.

For få år siden var Klang-floden stadig så fyldt med affald, at den nærmest var en våd losseplads. Floden, der flyder gennem Indonesiens hovedstad Kuala Lumpur, var nogle steder så proppet med plastik og andet skrald, at både knapt kunne komme igennem. Og store mængder af plastik flød videre ud i havet.

Men siden 2016 har myndighederne ryddet op i floden og fjernet 50.000 tons affald fra floden og dens bredder, hvor der ofte blev dumpet skrald ulovligt. Det skriver nyhedsmediet Breaking Asia. Ifølge den malaysiske avis The Star er vandkvaliteten i floden også blevet bedre, og byen har nu planer om at udvikle økoturismen i området ved at bygge en 1,6 km lang gangbro langs floden, så turister kan komme helt tæt på mangrovetræerne.

Der fortsætter dog med at flyde plastik ned ad floden. For at forhindre, at det ender i havet, er der blevet sat en af de store plastikfangere op, som organisationen The Ocean Cleanup er begyndt at opsætte i verdens flodmundinger. På afstand ligner plastikfangeren en husbåd, men det er en maskine, der består af tre dele: En spærrearm indfanger flydende affald, hvoraf det meste er plastik. Flodens strøm får affaldet til at samle sig foran selve maskinen, hvor et soldrevet transportbånd transporterer skraldet op i et containersystem. Under optimale forhold kan maskinen opfange op til 100 tons plastik om dagen. Indtil videre ender plastikskraldet på en losseplads, men Malaysia har til hensigt at begynde at genbruge en større del af det indsamlede plastikaffald fremover.

Ocean Cleanup håber, at de kan opsætte langt flere plastikfangere i de kommende år. Organisationen anslår, at 1000 floder i verden udleder 80 procent af den plastik, der ender i havet. Indtil videre er der opsat to plastikfangere, i henholdsvis Malaysia og Indonesien, og en tredje er ved at blive installeret i Vietnam. En fjerde skal efter planen snart opsættes i den Dominikanske Republik. Thailand og USA har også vist interesse.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce