Annonce
Erhverv

Magnus blev bidt af træ og har endelig fundet sit kald som tømrerlærling: - En dag vil jeg sætte mit eget hus i stand

18-årige Magnus Agergaard fra Nørlem er tømrerlærling hos Roesgaard Byg i Lemvig. Foto: Thomas Maxe
Mere end hver fjerde af de unge i Lemvig vælger en erhvervsuddannelse. En af dem er 18-årige Magnus Agergaard
Annonce

LEMVIG: Der bliver hamret, savet og skruet lystigt på et stort kvæglandbrug, et par kilometer uden for Lemvig.

Der er brug for mere plads, så Roesgaard Byg er i gang med at bygge en udvidelse af stalden. En af håndværkerne er den 18-årige lærling Magnus Agergaard.

- Jeg skal save nogle plader op til en skillevæg, siger han og tilbyder at vise, hvad han arbejder med.

Pladerne bliver skåret snorlige, og han ligner slet ikke én, der kun har været i praktik som tømrerlærling i et halvt år. Egentlig kunne han også være endt et helt andet sted.

- De fleste af dem, jeg gik i folkeskolen med, valgte gymnasiet. Men jeg kom på efterskole i 9. klasse, og der fik vi lov til at arbejde med træ - lave møbler og den slags - og så opdagede jeg, at det var ret spændende, fortæller han.

Dermed er han en af de unge, som sørger for, at Lemvig Kommune er bedst i Nordvestjylland til at sørge for, at de unge vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.


Nogle tænker, at det er finere at læse videre, men jeg synes, det er noget pjat.

Magnus Agergaard, tømrerlærling


Det har erhvervslivet rigtig meget brug for, og Magnus har da bestemt heller ikke fortrudt.

- Nogle tænker, at det er finere at læse videre, men jeg synes, det er noget pjat. Jeg lærer meget, og jeg får lov til at lave en helt masse. Og lønnen er jo også fin - noget bedre end SU - og så kan jeg mærke, at jeg er aktiv hver dag. Jeg kan mærke i kroppen, at jeg har lavet noget, når jeg kommer hjem - altså på den gode måde, siger Magnus Agergaard.

Annonce

Fandt selv læreplads

Han begyndte på UC Holstebro for lidt over et år siden med grundskoleforløbet.

- Det første skoleforløb var ikke så spændende. Det var en introduktion, hvor vi også skulle høre noget om andre fag. Andet skoleforløb var meget bedre, fordi vi skulle lære at bruge værktøjet, for eksempel ved at øve os i at lave samlinger i træ, fortæller han.

Hen mod slutningen af den første tid på skolen var det tid til at finde en praktikplads.

- Jeg tog selv ud og besøgte lærepladserne og snakkede med mester. Jeg var også ude hos Hans Roesgaard, og en uges tid efter ringede jeg selv til ham for at følge op på, om han kunne være interesseret i at ansætte mig som lærling? Så sagde han, at "jo, det kunne vi nok godt finde ud af", fortæller Magnus Agergaard.

Nu er han en af tre lærlinge i virksomheden, og han har det godt.

- Jeg bliver behandlet godt. Vi kan godt lave sjov med hinanden, men man bliver ikke sådan rigtig drillet, som nogle lærlinge måske gjorde engang. Der er heller ingen skideballer, hvis jeg kommer til at lave en fejl. Så snakker vi om det, og så prøver jeg igen, fortæller han.

Annonce

Mor er også glad

Det er ofte mødrene, der råder de unge til at gå efter en studenterhue i stedet for at gå i lære. Magnus' mor har selv en studenterhue og en videregående uddannelse som socialrådgiver, men hun var alligevel svært tilfreds, da Magnus kom hjem og fortalte, at han vil være tømrer.

- Hun blev vist bare glad for, at jeg endelig har fundet ud af, hvad jeg vil med min fremtid, siger Magnus og griner.

Magnus' far er landmand, men han skal ikke glæde sig for tidligt til at få let adgang til en tømrer med familierabat.

- Jeg glæder mig til, at jeg en dag skal finde mit eget hus. Og det må rigtig gerne være noget, som jeg selv kan gå og sætte i stand, siger Magnus.

Han har cirka to og et halvt år tilbage af uddannelsen, så der er stadig tid til at lære nye færdigheder, inden han finder sig et håndværkertilbud på boligmarkedet.

Annonce
Holstebro

Minister: Nej til privat læreruddannelse i Herning, da det vil få alvorlige konsekvenser

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce