Annonce
Mærkedage

Madsen blev forfatter for at imponere en flirt

Svend Åge Madsen fotograferet på stranden nær hans hjem i Risskov i Aarhus. (Arkivfoto) Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Forfatteren og sprogekvilibristen Svend Åge Madsen fylder 80 år uden på noget tidspunkt at have tabt flyvehøjde på et unikt og vildtvoksende forfatterskab.

80 år: Allerede da en af dansk litteraturs største nulevende fyrtårne, Svend Åge Madsen, fyldte 70, skrev kolleger og venner et festskrift.

Her priste mange af dem med slet skjult misundelse Aarhus-forfatterens unikke litterære livsværk.

Så hvad kan man tilføje, når den fortsat produktive Kloge-Åge fylder 80 år den 2. november. Andet end at hans seneste mammutroman "AF den anden verden" kom så sent som i 2017.

Et imponerende værk om en flok fanger, der under flugt fra en koncentrationslejr rammes af en "glemselsgift", der udvisker, hvor de har været, og hvem de er.

Det giver forfatteren på vanlig Madsensk vis afsæt til et stort, kompleks værk om helt fra bunden at genopbygge et smadret samfund, hvor selv sproget er fordampet.

Madsen skriver ikke nemme eller banale bøger, og de har nogle gange karakter af en undersøgelse af et emne, han er optaget af.

Ofte udgør romanerne også et netværk, hvor den trofaste læser kan opleve hovedpersoner i ét værk som bipersoner i det næste. Hans systematik er ofte tilskrevet hans baggrund i tidligere matematikstudier på Aarhus Universitet.

Han har fortalt, at han i matematikken søgte sandheden. I stedet valgte han så løgnen i sit rene destillat i form af romaner.

Hans første roman skrev han på 14 dage for at gøre indtryk på en amerikansk pige, han var lun på. Hun blev ikke til mere, men det gjorde karrieren.

Med flid og regelmæssighed er der gennem årene drysset op mod 30 romaner samt novellesamlinger, børne- og ungdomsbøger ud af Madsens gamle computer fra boghytten i hans baghave på Vestre Strandvej i Aarhus-forstaden Risskov. Her har han boet siden 1964.

Dertil kommer hans bidrag som husdramatiker på Aarhus Teater. Han har også sammen med sin nu afdøde kone Bendte Ingerlise Madsen skrevet kriminalromaner under pseudonymet Marianne Kainsdatter.

Det startede ellers ikke helt så godt. Gyldendal afviste hans første noveller og antydede, at forfatteren måtte være skizofren.

Men i 1962 debuterede han så med novellen "Den ottende dag" i tidsskriftet Vindrose. Så antog Gyldendal hans første bog "Besøget".

Siden er der stort set kommet en bog hvert år. Herunder hans folkelige gennembrudsroman Tugt og utugt i mellemtiden samt "Sæt verden er til" og "Syv aldres galskab".

Madsen har i sin lange karriere modtaget stort set alt, hvad der er værd at tale om af litterære priser fra de folkelige læserpriser til Det Danske Akademis Store Pris.

Han er kendt for selv at være storforbruger af litteratur og vild med jazz og klassisk musik, mens en mangeårig og vedholdende indsats på tennisbanen holder ham frisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce